Messi: Jeg har ikke på hjernen at forlade landsholdet – og andre nyheder (15. juli)

 

"Nej, jeg har slet ikke på hjernen at forlade landsholdet. Overhovedet ikke”, udtaler Leo Messi i kølvandet på at præsidenten for det argentinske fodboldforbund Julio Grondona i går udtalte, at dette kunne være løsningen. ”Jeg spiller for landsholdet, fordi jeg føler for det, og jeg vil altid spille. Vi gjorde det ikke godt, og derfor kom der kritik”.

 

”Det er en fejl at sammenligne landsholdet med Barcelona. Barcelona er et hold som har arbejdet sammen i lang tid. Man har fået det hele til at virke, mens vi forsøger at komme til at ligne Barcelona en lille smule, ved altid at have bolden, spille og opretholde tempoet i kampen. Man kan hverken sammenligne holdspillet eller det individuelle. Det er to forskellige ting”, afslutter argentineren.

 

Jonathan dos Santos tæt på Zaragoza

 

Jonathan dos Santos ved at hans muligheder for spilletid på Barças bedste hold er små. Den klub som har udvist mest interesse for mexicaneren er Zaragoza, hvor han ville kunne få spilletid i Primera División. Barça tænker på at sælge Dos Santos med tilbagekøbsret, for trænerne tror han kan blive interessant i fremtiden.

 

Barça ønsker at sende Jeffren til Udinese

 

Barça vil gerne have at Jeffren Suárez indgår i handlen omkring Alexis Sánchez. Men u21 landsholdsspilleren fik ikke noget at vide om det. Ifølge Sport har Jeffren ikke nogen hensigt om at spille i Italien.

 

Tilbud mangler han ikke. Der er bejlere både i Italien, England, Tyskland og Spanien. Blandt de interesserede klubber kan nævnes Valencia, Sevilla og Atlético. Men Barça insisterer på Udinese. Grundet Jeffrens modstand, ser det ud til at købet af Alexis må blive uden at han indgår, og handlen om Jeffren føres adskilt. Spilleren regner med at dukke op hos Barça på mandag.

 

Keirrison, Hleb og Henrique påbegynder ikke forsæsonen

 

Keirrison, Hleb og Henrique skal derimod ikke stille på mandag hos Guardiola. Trænerne mener det er bedst, at de tre ikke arbejder sammen med de andre, da de er fuldstændig uden muligheder for at få plads på førsteholdet. Barça søger nye klubber til de tre, men de har ikke den store interesse på markedet. Keirrison har dårligt fået spilletid hos brasilianske Santos det seneste år, Henrique har været mere med hos Racing, men hans lejeaftale er udløbet, og Hleb har ikke været på sit bedste niveau siden han i 2010 kom til Birmingham.

 

Napoli bliver modstanderen i Gamper turneringen

 

Mandag d. 22. august spiller Barça den traditionelle Gamper turnering, hvilket er dagen efter ligadebuten imod det velforstærkede Málaga hold på La Rosaleda. I år bliver modstanderen italienske Napoli.

 

Napoli har været en af de positive overraskelser i den seneste sæsons Serie A, hvor det blev til bronze og Champions League kvalifikation. Holdets store stjerner er argentinske Ezequiel Lavezzi, der er med ved Copa América, hvilket også gælder uruguayeren Edinson Cavani. Endvidere har man den tidligere Espanyol midterforsvarer Víctor Ruiz.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-07-2011 08:04

 

Nyhedsoversigt