Messi tiljublet i Argentina efter sejr over Costa Rica (12. juli)

 

Den ene dag skurk og den næste helt. Således leverede Messi en flot præstation, da Argentina besejrede Costa Rica med 3-0 i Copa América.

 

Men blandt det argentinske publikum var der også vilje til at gøre op med den heftige kritik af Barça spilleren efter de to indledende opgør. Således var Lionel Messi tiljublet allerede inden kampstarten på Estadio Mario Alberto Kempes, hvor der blev råbt "Messi, Messi".

 

Den generte Messi takkede ved at løfte sin hånd for at hilse på de 57.000 tilskuere på det fyldte stadion. Og tilråbene fortsatte efter det indledende dommerfløjt, selvom første mål lod vente på sig. Første gang bolden blev noteret over stregen var umiddelbart inden pausen ved Kun Agüero.

 

I anden halvleg spillede Leo for at andre kunne få bolden i mål. Dette førte således også til at hans ven Agüero ligeledes scorede det andet.

 

”Vi havde brug for at blive værdsat der hvor vi kom. Nu begynder en anden Copa América, og vi ønsker mere end nogen det bedste for Argentina", udtalte Barça spilleren efter kampen.

 

"Lionel Messi spillede en fantastisk kamp. Han var knusende”, udtalte den argentinske landstræner Sergio Batista. ”Vi havde i ugen op til talt meget om det psykologiske. Ikke kun omkring Leo, men omkring hele gruppen. Messi brillerede, men holdet brillerede også. Leo spillede en lidt anderledes position og modtog bolden mere frit. I de tidligere kampe dækkede de ham godt op. Modstanderne spiller også. Han brillerede, og dette gør mig glad”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 12-07-2011 08:17

 

Nyhedsoversigt