Cruyff: Real Madrid har lagt det tilrette på en bakke for Barcelona (8. juli)

 

"Real Madrid har lagt det tilrette på en bakke for Barcelona. De køber mange folk ind, fordi problemet er der. Med så meget nyindkøb motiverer de dig, og man må udnytte denne gave”. Således udtalte Johan Cruyff sig om Real Madrids indkøbspolitik, da han på en modemesse i Barcelona blev spurgt til sagen. ”Bange. Overhovedet ikke”, fortsatte hollænderen. ”Det var Real Madrid som måtte tage skridtene efter en sæson uden titler”.

 

”Barça har lavet basen. Logisk nok skal der være noget nyindkøb, men 95% er allerede gjort, og derfor bør der ikke være nervøsitet, da det kun handler om detaljer”.

 

Angående Florentino Pérez sagde Barças.Dk’s faste klummeskribent: ”I Madrid spiller der mange ting ind. Det er ikke bare ligaen eller det faktum at Champions League finalen afholdes der. Man kandiderer til at afholde OL 2016, og det handler om publicity og uro. Jeg forstår at der er mange institutioner der bakker klubben op”.

 

Onkel Johan og hans kone Danny var med på modemessen for at lave reklame for deres tøjmærke Cruyff Classics. Pressen benyttede lejligheden til også at spørge ham til en holdning om Samuel Eto’os fremtid. Han svarede, at Eto’o i hvert fald ikke skal blive fordi ”han kun mangler et år af sin kontrakt. Sådan tænker jeg, men jeg repræsenterer ikke klubben”.

 

Adspurgt til udsigterne til måske at få David Villa til Barça udtalte Cruyff: ”Han ville utvivlsomt falde godt ind, for der er ikke tvivl om hans niveau. Han spiller på landsholdet sammen med adskillige spillere fra Barcelona, som han går godt i spænd med”.

 

Med hensyn til Ribéry som Guardiola gerne ser i klubben, udtalte Johan: ”Hvis han er meget dyr, er det ikke umagen værd at hente ham”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 08-07-2009 15:20

 

Nyhedsoversigt