Skandaløst at tilbyde Abidal kontrakt med lavere løn (9. juli)

 

Da Eric Abidal arbejdede på at komme tilbage efter sin kræftsvulst, forlød det at Barças ledelse ville tilbyde franskmanden en kontraktforlængelse. Hvorfor er den så endnu ikke skrevet under? Nu forlyder der rygter om, at det Rosell og co. tilbyder er en kontrakt hvor lønnen bliver lavere end i den nuværende, og sågar tales der om at Abidal kan indgå i en handel om Cesc Fábregas sammen med Maxwell. Det ville være uansvarligt at lade Abidal forlade klubben, når man ved at han er uundværlig for Pep Guardiola.

 

Vi taler om en spiller der holder meget af Barça og er særdeles værdsat af klubbens tilhængere.

 

Det kan ikke retfærdiggøres at lade Eric gå efter alt hvad der er sket. Han er den helt rigtige venstre back for Barça, og endvidere kan han spille midterforsvarer.

 

Abidal vil blive på Camp Nou, bare han får en kontrakt mage til den hidtidige. Han fortjener ikke en lønnedgang, for han har vist hvad han er værd for Barça.

 

Bestyrelsen skal ikke længere bruge påståede økonomiske problemer for at retfærdiggøre urimelige beslutninger. For kun to dage siden udtalte Sandro Rosell: ”Barcelona vil den kommende sæson (2011-12) overgå Real Madrid som klubben med de højeste indtægter. Vi når de 470 millioner euro”.

 

Hvis Sandruzco mener det, må krisesnakken vist afblæses, og Cesc samt Alexis kan hentes, uden at det bliver på bekostning af Abidal.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 09-07-2011 08:49

 

Nyhedsoversigt