Laporta: Det var en offentlig hemmelighed at Rosell havde forbindelse til mistillidsafstemningen (3. juli)

 

Hvis der på søndag bliver 2/3 flertal for mistillidsdagsordenen bliver ledelsen af FC Barcelona overladt i hænderne på en komité ledet af Xavier Sala i Martín som har den primære opgave at udskrive nyt præsidentvalg. Spørgsmålet er hvilke andre opgaver en sådan komité kan udføre. For Joan Laporta er der ingen tvivl: ”Man ville kun kunne gennemføre administrative opgaver”, sagde præsidenten ved præsentationen af Alves.

 

Laporta håber at ”det bliver et nej ved mistillidsafstemningen, for dette ville fastholde klubbens stabilitet. Hvis ikke, kommer situationen ud af kontrol og der skabes destabilisering. Det siger jeg ikke for at tænke på mig selv eller bestyrelsen, men på Barça”.

 

”Mistillidsafstemningen er ikke til fordel for Barça. Modellen fungerer. At der sættes nye skud er forståeligt, logisk og normalt. Men at sætte gang i dette initiativ er proportionsforvrængning”. Laporta bad også klubmedlemmerne om at stemme. ”Jeg håber der bliver stor deltagelse og at resultatet bliver overbevisende og afspejler hvad klubmedlemmerne ønsker”.

 

Angående Sandro Rosell sagde Laporta: ”Jeg fejrer at han endelig er trådt ud i det offentlige lys og har indtaget sin plads. Det var en offentligt kendt hemmelighed at han havde forbindelse til dette projekt og forsøgte at sætte os fra bestilling og kritiserer alle beslutningerne, både når vi vandt såvel som tabte”.

 

Der var endnu mere kritik af Rosell: ”Ingen i bestyrelsen har et selskab der har forbindelser med sportsverdenen. I sin tid kom det frem i lyset at han havde forbindelse med Nike. Sågar præsenterede han et dokument der bekendtgjorde det. Jeg ved ikke hvordan det er nu. Vi ved alle hvad vi gør med vore firmaer. Jeg tvinger ikke nogen til at stoppe med sine forretninger. Når han, dengang han var vicepræsident, holdt fast på sine firmaer, er det bedst at I spørger ham om alt dette”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-07-2008 07:09

 

Nyhedsoversigt