Korte nyheder (7. juli)

 

Arshavins agent beder Barça om et tilbud

 

Andrei Arshavin var for et år siden tæt på at komme til Barça. Nu tales der atter om den russiske culé i de catalanske medier. Han skulle ikke have det godt i England, og hans agent har anmodet Barça om at komme med et tilbud til Arsenal, som i sin tid købte ham for 15 millioner euro.

 

Barça åbner fodboldskole i Japan

 

FC Barcelona har i Tokyo præsenteret sit projekt for klubbens nye fodboldskole i Japan som åbner til september i byen Fukuoka i den sydlige del af øriget. På skolen bliver der plads til at 200 drenge og piger kan træne hvert år.

 

Skolen i Fukuoka bliver Barças fjortende internationale fodboldskole og den anden i Asien. I september sidste år åbnede klubben en skole i Hong Kong.

 

Særligt er Barça meget aktiv i Mexico, hvor klubben både startede projektet med at åbne fodboldskoler i udlandet og hvor man i dag har hele otte. I Egypten har man to fodboldskoler og i Dubai samt Kuwait hver især en.

 

Målsætningen med fodboldskolerne er at udbrede mærket Barça i hele verden og at højne fodboldsporten i hvert land. Endelig ønsker man naturligvis også at holde øjnene åbne for de talenter der er rundt omkring på kloden.

 

Jorquera vil ikke forlade Barça

 

Albert Jorquera har meddelt FC Barcelona, at han har tænkt sig at blive hos klubben frem til hans kontraktudløber, hvilket sker 30. juni 2010, selvom han har mistet sin status som andenmålmand til Pinto, der således er førstegardering for Valdés.

 

Manchester United ønsker Touré

 

Touré Yayá har netop forlænget med Barça. Alligevel ønsker Sir Alex Ferguson at hente afrikaneren til Manchester United som gardering for den næsten altid skadede Owen Hargreaves.

 

Manchester City vil have Puyol

 

Den anden Manchester klub ønsker at forstærke defensiven. Man har forsøgt at hente John Terry som man har budt 40 millioner euro for, efter at Chelsea havde afvist et bud på 35 millioner euro. Andenoptionen er Carles Puyol. Men ærlig talt er det nok et af de rygter man ikke skal tage alvorligt.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 07-07-2009 12:42

 

Nyhedsoversigt