Rosell er tiltrådt som præsident (1. juli)

 

Sandro Rosell Feliu er nu FC Barcelonas præsident. Den officielle ceremoni fandt sted denne torsdag på La Masía. Begivenheden begyndte præcis kl. 12 00 hvor Josep Cubells gik på talerstolen for at sige sine sidste ord som sekretær for bestyrelsen hvorefter han overlod pladsen til nu tidligere præsident Joan Laporta. "Som afgående præsident skal jeg i mit og i hele bestyrelsens navn sige, at vi går af lykkelige for det udførte arbejde”.

 

Fra den tiltrædende præsident lød disse ord: ”I dag har jeg æren af at præsentere mig foran alle klubmedlemmerne som ny præsident for alle medlemmer. Jeg sætter mig i jeres tjeneste for at dette Barça skal afspejle jeres vilje og samtidig være rollemodel for alle klubber i verden”, udtalte Rosell foran de ca. 300 gæster. ”Vi ønsker at disse seks år markerer en ny gylden periode for Barça, men vi ønsker at Barça skal være for alle medlemmerne”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 01-07-2010 16:23

 

Nyhedsoversigt