Don Pedro har nået de 100 kampe (28. januar)

 

I onsdags spillede Pedro Rodríguez sin kamp nr. 100 på FC Barcelonas førstehold. Debut fik han 13. januar 2008, da Frank Rijkaard satte ham ind i 88. minut hjemme imod Murcia som erstatning for Samuel Eto’o. Den hollandske træner havde udtaget det unge talent i stedet for en skadet Santi Ezquerro. ”Alt er gået meget hurtigt. Mens du er hos ungdomsafdelingen kæmper du for at få dig en plads. Du regner ikke med det, selvom du altid drømmer om at debutere, at komme på førsteholdet og få kampe”, udtaler Pedro til Sport.

 

Dengang var han kendt af alle som Pedrito (Lille Pedro) grundet hans lille krop og hans søde sind. Her tre år og hundred kampe efter har han spillet sig til at blive benævnt Don Pedro. Ubestridt stamspiller på Barças stjernebesatte hold og endvidere har han vundet alle mulige titler med sit klubhold og sågar er han verdensmester med Spanien.

 

”I disse hundred kampe har jeg oplevet mange specielle øjeblikke. Men hvis jeg skulle udvælge tre, ville det være de 5-0 over Real Madrid, finalen i Abu Dhabi, som var rigtig skøn for mig, og den europæiske Super Cup som vi spillede i Monaco”, siger den 23årige angriber.

 

Pedro fejrede hundredkampsjubilæet på bedste vis imod Almería med et fornemt hovedstødsmål: ”Det var den bedste måde at fejre det på. Vi spillede en god kamp, selvom der endnu mangler 90 minutter, og de kan vende op og ned på det”, siger han ydmygt.

 

I sommeren 2007 var Don Pedro tæt på at forlade Barça, efter at klubben i en rapport havde erklæret, at man ikke havde planer med ham. Men Guardiola så tingene anderledes. Og heldigvis for det. I de 100 kampe er det blevet til 41 mål. I denne sæson er det blevet til 18, hvilket blot er fem fra hvad Pedro lavede sidste sæson, som var hans hidtil bedste. Dette på trods af at Pep ofte lader ham hjælpe til i defensiven.

 

Ved hundredkampsjubilæet savnede Pedro sine forældre der stadig bor på Tenerife. “De kunne ikke komme. Men de ønskede mig tillykke. De var meget glade og stolte. Jeg ville gerne have at de snart kom. Jeg elsker at have dem nær mig. Men de har deres travle liv dernede. Det er normalt.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-01-2011 07:59

 

Nyhedsoversigt