Pep: Folk er ikke tossede og tror vi vinder 8-0 (25. januar)

 

”Der er ikke nogen let turnering. Copa del Rey er noget særligt, for modstanderne slår sig løs”, udtaler Pep Guardiola før første semifinale i pokalturneringen imod Almería, som Barça denne sæson tidligere har besejret med 8-0. ”Kampen bliver lige, og alt afgøres i Almería. Folk er ikke tossede. Man tror ikke at vi vinder 8-0. Det var en undtagelse”.

 

Bojan opgav at træne

 

Ved træningen tirsdag formiddag var det nyt at Alves og Bojan var med, efter at de stod over mandag. Fra Barça B deltog endvidere Marc Bartra og Martín Montoya. Puyol og Jeffren arbejdede derimod for sig selv og kommer efter alt at dømme ikke med i onsdagens opgør.

 

Bojan begyndte at træne, men han kunne ikke gennemføre det, da han for at sige det på godt dansk har ondt i maven, hvilket var hvad der holdt ham ude mandag. Således er han desværre tvivlsom imod Almería. Trist når han ellers her havde chancen for 90 minutter. Truppen udtages som vanligt umiddelbart inden kampstart.

 

Alle spillerne ønskede naturligvis Xavi tillykke med de 31 år. Han talte endvidere nogle minutter alene med Pep Guardiola.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-01-2011 16:38

 

Nyhedsoversigt