14. ligasejr i træk (22. januar)

 

Vintermesteren FC Barcelona fik en god start på anden halvdel af ligaen, da det hjemme blev til en 3-0 sejr over Rácing. Samme resultat som i Santander, hvor det blev til en 0-3 sejr til de blårøde.

 

Abidal startede i midterforsvaret med Puyol, mens Piqué sad på bænken. 6eren startede først sin sending i 26. minut, hvor Pedro allerede havde lavet den første kasse. Situationen opstod efter et hjørnespark, hvor Xavi, Iniesta, Villa og Messi lavede forarbejdet. Sådan lød det.

 

Den tidligere Barça spiller Henrique, der er udlejet til Racing, væltede Villa omkuld i feltet, selvom asturianeren afgjort ikke var på nippet til at score. Messi var mere træfsikker end da han forsøgte sig fra ellevemeterpletten imod Betis. Denne gang scorede han sikkert med venstrebenet, og trak sin trøje op og viste en anden med indskriften "Feliz cumple, mami (Tillykke med fødselsdagen, mor”. Hør det.

 

I anden halvleg kom det tredje og sidste mål. Denne gang var Iniesta manden der satte sidste fod på. Hans syvende scoring i denne udgave af ligaen. Villa sendte en bold ind i feltet, Messi lod den passere videre til Don Andrés der var trukket frem til straffesparkspletten og scorede til 3-0 (56'). Hør det.

 

Det kunne have været blevet til mere, hvis catalonierne havde villet. Men det var ikke nødvendigt. Og det blev bevist, at pokalnederlaget var  noget man ikke skulle tillægge betydning. 14 sejrer i træk. Det er en tangering af rekorden Frank Rijkaards og Ronaldinhos Barça satte i 2005-06 sæsonen. 

 

3. Barcelona: Víctor Valdés; Adriano, Puyol (Piqué, min.45), Abidal, Maxwell; Xavi (Keita, min.68), Sergio, Iniesta; Pedro (Bojan, min.80), Messi og Villa.

0. Racing: Toño; Francis, Torrejón, Henrique, Christian; Kennedy (Arana, min.60), Colsa, Lacen, Cisma (Ariel,min.66); Adrián og Rosenberg (Luque, min.75).

Mål: 1-0, min.2: Pedro. 2-0, min.33: Messi (straffespark). 3-0, min.55: Iniesta.

Dommer: Iglesias Villanueva, Galicien. Ingen kort.

Tilskuere: 70.072 på Camp Nou.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-01-2011 23:28

 

Nyhedsoversigt