Barça.Dk kører igen (30. januar)

 

Fra nu af kan alle Barça.Dk’s trofaste læsere atter regne med, at hjemmesiden det næste pæne stykke tid vil blive opdateret dagligt. Det plejer i reglen blot at tage et par dage at få læsertallet op på vanligt niveau. Således går det forhåbentligt også denne gang.

 

Spændende bliver de kommende måneder da også. Snart går valgkampen til præsidentvalget i juni i gang. Laporta stopper i embedet, så der skal findes en ny. Barça.Dk følger naturligvis slaget.

 

Det går jo ellers rigtig godt for de blårøde. Siden sidst har Messi som ventet fået FIFA World Player trofæet. Barça er blevet verdensmester for klubhold og fik således seks titler i 2009.

 

Sådan kan det allerede nu fastslås at det ikke går i 2010, efter det samlede nederlag til Sevilla i Copa del Rey. Men pyt. Mindre kan gøre det, og i ligaen ser det jo særdeles fint ud.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 30-01-2010 19:35

 

Nyhedsoversigt