Kommentarer efter 5-1 sejren over Levante (25. februar)

 

Frank Rijkaard: “Det er et godt resultat. Man kan sige at det er et skridt mere i retning af vores mål, hvorfor man må rose gruppen for dens arbejde. Jeg har altid sagt, at Barça skulle skabe chancer og udnytte dem. Dette er hvad vi gjorde imod Levante. Desuden scorede Samuel Eto’o tre meget vigtige mål. Men generelt arbejdede hele holdet for det, og det er positivt. Man må have tro på dette hold, for det er inde i en god stime og efterlader et godt indtryk på banen”. Rijkaard anså kampen for så vigtig at han måtte starte med Puyol og Milito i midterforsvaret og begyndte ikke med rotationer ”før resultatet var godt sikret”. Angående Xavi som igen i går scorede sagde hollænderen: ”Xavi har altid været og er en ekstraordinær spiller. Han præsenterer sig og er der på de korrekte tidspunkter. Han har alt, og det virker som om han har fundet indstillingen. Han giver holdet sikkerhed”.

 

Xavi Hernández: “Vi har masser af selvtillid og er lykkelige over triumfen. Holdet befinder sig godt og har en rigtig god moral. Vi skal udnytte det faktum at vi er inde i en god periode”. Herefter kommenterede Xavi sin egen rolle som målscorer: ”Jeg er tilfreds med de fem mål i ligaen. Nu spiller jeg længere fremme. Jeg bør fortsætte og tænke at jeg nok skal få flere muligheder for at lave flere mål”.

 

Víctor Valdés: ”Det var en smule vanskeligt. Særligt i første halvleg. Men Barça udviste flot spil. Det var en rigtig god uge hvad resultater og fodbold angår. I januar måned forbedrede vi mange ting. Vi er i gang med en opadgående kurve både fysisk som teknisk”.

 

Leo Messi: ”Det var en vanskelig kamp som blev besværliggjort med udligningen. Men vi spillede godt og reagerede som den dag i Glasgow. Det vigtige er at tingene går godt. Jeg er lykkelig over hvordan holdet gør alting”.

 

Joan Laporta: ”Vi skal nok få vores mulighed for at komme på førstepladsen. I anden halvleg var der stjerneøjeblikke”.

 

Et af disse stjerneøjeblikke ses her. Forhåbentligt får vi også mulighed for senere at se det billede Eto’o tog.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-02-2008 07:04

 

Nyhedsoversigt