Barça uden forsvar tabte 4-3 til Atlético (1. marts)

 

Barça tabte med 4-3 til Atlético Madrid, selvom man under vejs var foran med både 0-2 og 2-3. Guardiolas mandskab begik for mange defensive fejl og endte med at tabe tre meget vigtige point.

 

Efter et meget emotionelt minuts stilhed grundet drengespilleren Diego Alcalás tragiske død, fik kampen en elektrisk start. Efter knap fem minutter var Eto’o tæt på at bringe sit hold foran, en kæmpechance som Kun Agüero sparkede i sidenettet og en annullering af en muligvis OK scoring ved Heitinga grundet off side. Presset fra værterne gjorde Barça nervøs, og det var vanskeligt for catalonierne at komme ind i spillet. Xavi, Alves og Messi var helt sat ud af spil, og de rødhvide kom mange gange på ubehageligt besøg nær Valdés’ mål.

 

Alligevel var det Henry der i 18. minut scorede opgørets første mål der var et sandt kunstværk. Franskmanden sparkede fra en position udenfor feltet og sendte bolden skruet perfekt op over målmand Leo Franco og ind helt ude ved venstre side. Hør det.

 

Henrys mål aktiverede Barças motor og catalonierne begyndte at dominere og tvang Atlético til at tage chancer.

 

I 30. minut dukkede Messi op og scorede et af disse slalommål som kun han kan, hvor han dribler på kryds og tværs mellem forsvarsspillerne. Desværre mangler det som lydmål.

 

Men ikke engang et minut senere reducerede Diego Forlán. Lad os bare være ærlige og sige, at det var et fantastisk drømmehuk med venstrebenet fyret af sted langt udefra. Selvom Valdés kunne følge det med blikket, endte bolden i målet (1-2). Hør det.

 

Gudjohnsen kunne have bragt Barça foran med et skud som skiftede retning. Messi fangede returbolden, men denne gang gik den ud.

 

Atlético havde fået blod på tanden og gik til makronerne i anden halvleg. En ellers meget anonym Eto’o havde i 54. minut en god chance. Men i modsætning til camerouneren scorede Kun til 2-2 to minutter senere på et hårdt skud.

 

Kampen udviklede sig sådan, at der det ene øjeblik var en chance i det ene felt og i det næste øjeblik i det andet. Begge hold ville have de tre point, og de var et mål fra at få dem. Og Barça fik det. I 74. minut sendte Eto’o en pasning i dybden til Gudjohnsen som fandt Henry der bare behøvede at skubbe bolden det sidste lille stykke ind over stregen. Hør det. Men det nytter jo ikke noget at få et mål, når modstanderen får to.

 

linievogteren syner. Han mente at Henry havde begået straffespark. Det havde dommeren heller ikke set. Men efter en latterlig diskussion blev det dømt. Forlán udnyttede det til at score til 3-3.

 

I slutminutterne klarede Valdés en chance fra Kun og Eto’o brændte på ny. Men Kun lavet sejrsmålet to minutter før tid, og sørgede for at de blårøde, der denne aften var i gult, nu blot er fire point foran Real Madrid. Hør hvordan det antændte gryden på Calderón.

 

4- ATLÉTICO MADRID: Leo Franco; Heitinga, Pablo, Ujfalusi, Antonio López; Raúl García, Assunçao, Maxi (Sinama, min. 66), Simao; Agüero og Forlán.

3- FC BARCELONA: Víctor Valdés; Dani Alves, Rafa Márquez, Puyol, Sylvinho (Martín Cáceres, min. 77); Yaya Touré, Xavi, Gudjohnsen; Messi, Eto'o og Henry.

MÅL: 0-1. Min. 18, Henry.; 0-2. Min. 30, Messi; 1-2. Min. 31, Forlán; 2-2. Min. 55, Agüero; 2-3. Min. 73, Henry; 3-3. Min. 79, Forlán (strffespark) og 4-3. Min. 88, Agüero.

DOMMER: Bernardino González Vázquez (Galician). Gule kort: Heitinga, Raúl García, Assuncao, Alves og Messi.

TILSKUERE: 55.000 på Estadio Vicente Calderón i Madrid.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 01-03-2009 21:18

 

Nyhedsoversigt