Pep: Min tillid til Valdés er sådan, at han for mig kan begå alle de fejl han vil (28. februar)

 

På pressemødet som Pep Guardiola afholdt umiddelbart inden afrejsen til Madrid, hvor Barça søndag møder Atlético, var et af hovedtemaerne kritikken af Víctor Valdés. ”Det store held ved Víctor, ud over at han for mig er ubestridelig, er hans mentale styrke og hans evne til at overvinde enhver nedgangsperiode. Min tillid til ham er sådan, at han for mig kan begå alle de fejl han vil”, sagde cheftræneren.

 

Guardiola forstår ikke, hvordan man kan diskutere en målmand der har været i så mange år hos klubben og har vist sit værd: ”Han har frelst os meget, og han vil igen frelse os. Man kan diskutere en ung træner som jeg eller en spiller der netop er kommet. Det er normalt. Men at Víctor diskuteres, som har været her i en evighed og med alt det han har givet os, forstår jeg ikke”.

 

”Jeg har stor tiltro til dette hold, og jeg vil tro på det til vejs ende. Jeg forstår at efter to uafgjorte resultater og et nederlag, kan folk tvivle. Men mig får I ikke overbevist. Jeg begyndte sæsonen med nogle prioriteter: I omklædningsrummet skal det være et glad og dynamisk hold som respekterer det gode spil. Dette vil vi ikke lave så meget som en håndsbredde om på. Hvis vi dernæst ikke bliver mestre i de tre turneringer, så ønsker vi mesteren tillykke”.

 

Pep mindede om, at han godt inden han begyndte som træner vidste, at der ville komme vanskelige øjeblikke: ”Da vi scorede mange mål i starten af sæsonen, sagde jeg at der var ting der skulle forbedres, og det siger jeg også nu. Endnu mangler der tre måneder af sæsonen, og man må blive ved med at rette ting, for der er altid nye situationer der skal korrigeres”.

 

Omkring Atlético Madrid udtalte misteren: ”Vi skal besøge en af de store i ligaen. Et hold med store spillere til den offensive del, som tillader chancer. Men de frembringer også mange, og har et vidunderligt stadion og en bane der er fyldt hvor folk lever meget med”.

 

Det bekymrer ikke Guardiola at skulle spille efter Real Madrid og kende deres resultat: ”Nogen gange spiller man før og andre bagefter. Jeg ved ikke på hvor mange points afstand de vil være søndag aften. Men vi skal glemme kalenderen og koncentrerer os om at vinde denne kamp”.

 

De 18 spillere Pep Guardiola tager med til Madrid er følgende: Valdés, Pinto, Márquez, Puyol, Cáceres, Alves, Sylvinho, Víctor Sánchez, Sergio Busquets, Touré Yaya, Xavi, Gudjohnsen, Hleb, Messi, Henry, Eto'o, Pedro og Bojan.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-02-2009 16:40

 

Nyhedsoversigt