Valdés: Det er ikke første, og det bliver ikke sidste gang, man vil pifte af mig på Camp Nou (26. februar)

 

”Jeg må vurdere min fremtid”, svarede Victor Valdés da han i dag blev spurgt til muligheden for at FC Barcelona skulle lede efter en afløser for ham med henblik på den kommende sæson. Målmanden erkendte endvidere, at Barça ikke har sat sig i kontakt med ham for at begynde at tale om en forlængelse af hans kontrakt: ”Om klubben ved jeg ikke noget. De ved hvad de skal gøre. Jeg ved bare, at jeg har kontrakt til 2010, og at jeg er professionel”. 

 

Angående den store mængde kritik han modtager grundet sine fejl i de to seneste kampe ville Valdés ikke tillægge det for stor betydning: ”Jeg har følt mig observeret med lup siden jeg var 20 år, for hos Barça har målmanden stort pres. Det er ikke første, og det bliver ikke sidste gang, man vil pifte af mig på Camp Nou”. Det eneste der for Valdés betyder noget er ”opbakning fra træneren og mine holdkammerater”.

 

Adspurgt til Liverpools 0-1 sejr over Real Madrid udtalte keeperen: ”I disse dage har jeg ikke engang haft lyst til at se tv. Det bedste jeg kunne gøre var at isolere mig fra al fodbold, og jeg så det ikke engang. Man har givet mig resultatet i dag”.

 

Skal Barça forlænge med Víctor Valdés? Deltag i afstemningen på Barça.Dk.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 26-02-2009 16:20

 

Nyhedsoversigt