Chelsea og Milan mister interessen for Ronnie (22. februar)

 

Efterhånden ser det mere og mere ud til at Ronaldinho bliver hos Barça. De to klubber der konstant har bejlet til brasilianeren i årevis mister nu interessen, sandsynligvis grundet Ronnies dårlige sæson.

 

Først var det Milan der mere eller mindre tydeligt erklærede, at man havde afskrevet muligheden for at skrive under med Ronaldinho med henblik på den kommende sæson.

 

Nu er det så Chelsea som fortsætter i samme retning. Således udtaler klubbens præsident Bruce Buck til Sky Sports: ”Nej, jeg tror ikke at det bliver muligt at få Ronaldinho næste sæson. I en tid var det en mulighed. Der var rygter og  ingen tvivl om at sagen blev diskuteret. Men nu tror jeg ikke han kommer”.

 

Citatet er oversat fra engelsk til dansk via Sports spanske oversættelse.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-02-2008 17:30

 

Nyhedsoversigt