Messi: Vi spillede som vi altid bør gøre (21. februar)

 

Endelig så vi igen den store Messi. Leo spillede en pragtkamp på Celtic Park og scorede to mål. ”Jeg er meget tilfreds. Vi fik et flot resultat, selvom vi kom bagud. Vi har evnet at reagere rigtig godt og særligt hurtigt. Og det var fundamentalt. Barça var hele tiden meget overlegen, men udviklingen på måltavlen var ikke i overensstemmelse med denne overlegenhed. Jeg synes at vi i dag spillede som vi altid bør gøre, og ikke engang uheldet med målene kunne knække os. Vi var altid i hovedrollerne”.

 

Sejren var ifølge Messi “meget vigtig, fordi det bør give os god moral med henblik på de kommende opgør. Der skal fortsættes ad denne linie, for der venter os meget betydningsfulde kampe hvori der skal spilles om at få held med sæsonen”.

 

Adspurgt til Ronaldinho var der ingen tvivl hos Leo: ”Jeg er helt overbevist og jeg siger det altid. Hvis Ronnie befinder sig godt, er han den bedste i verden. I dag imod Celtic viste han det en gang til. Han gennemførte en stor kamp, og jeg er meget glad for det. Holdet har meget brug for ham. Jeg er sikker på at han meget snart igen når det maksimale niveau”.

 

Leo Messi undgik imod Celtic at få et gult kort og kan således være med i returopgøret. Men argentineren er blot et kort fra en karantæne: ”Åh, jeg havde ikke nogen idé om at jeg var et fra karantæne”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 21-02-2008 07:14

 

Nyhedsoversigt