Keita: Jeg er vred (23. februar)

 

”Jeg er vred. Men det er dommeren som bestemmer”, udtalte Seydou Keita søndag aften via Catalunya Ràdio omkring den polemik der førte til udvisningen af ham i forbindelse med hjemmekampen imod Espanyol.

 

”Jeg gik efter at generobre bolden, og rivalen var hurtigere. Jeg rører bolden, men jeg rører også spilleren. Min modstander simulerede kontakten”, sådan forklarer spilleren situationen som førte til udvisningen.

 

På spørgsmålet om hvorvidt dommerens kendelser skadede Barça, udtalte han: ”Dommeren skadede os. Hvis vi havde spillet elleve imod elleve, havde vi ikke tabt. Denne beslutning afgjorde kampen”.

 

Mali spilleren håber at få kortet annulleret: ”Alle har set spilsituationen. For mig var der ikke engang frispark. Men dommeren synes ikke det samme. Jeg håber at de annullerer kortet”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 23-02-2009 00:54

 

Nyhedsoversigt