)

Boganmeldelse af Bo Østlund: Allan Simonsen. Europas bedste - 30 år efter (22. februar)

Bo Østlund: Allan Simonsen. Europas bedste - 30 år efter, vil sikkert være spændende læsning, hvis man læser den grundet dynamitdrengene eller for at få indsigt i Allan Simonsens tanker og følelser. Hvis man læser den for at få noget at vide om Allan Simonsens bedste år af sin karriere, 1973-79 hos Borussia Mönchengladbach og perioden 1979-82 hos FC Barcelona, så er værket en skuffelse.

Det var lige ved at jeg havde lagt bogen fra mig. Jeg har ikke noget imod at man fortæller historien om sejren på Wembley i 1983 osv. Dynamitdrengene var et fantastisk hold. Men historien er ligesom bare blevet fortalt alt for mange gange før. Selvfølgelig kan man ikke fortælle historien om Allan Simonsen uden at tale om landsholdet også. Men der er alt for meget generelt snak om firserlandsholdet, som ikke direkte omhandler Allan Simonsen.

I kapitel 5 fik vi så langt om længe sendt Allan til Borussia, og det bliver lidt spændende. I kapitel 7 kommer der for alvor drøn på, når vi hører om salget til Barça og i kapitel 8 får vi endelig sendt Vejle drengen til Catalonien. Alle mine holdninger til bogen ændrer sig drastisk, da Bo Østlund indleder afsnittet om tiden i Spanien helt Kurt Thyboe agtigt og beskriver Allans ilddåb imod Real Madrid med disse ord: ”Et stort hegn adskiller spillerne fra de to hold. Og godt for det. For ondskaben og hadet lyser ud ad øjnene. Langs hegnet skriger mange spillere hinanden ind i hovedet, mens de spytter efter hinanden og af fuld kraft sparker på trådnettet. "Hijo de Puta!" lyder råbene. Din mor er en luder. Dette er en krig. En krig med en ny soldat, som ikke er blevet briefet på forhånd”. Men desværre fortsætter de melodramatiske toner ikke.

Primært fortæller Allan selv historien om sin tid hos FC Barcelona i jeg-form. Det er interessant at høre ham beskrive tiden hos Barça med blandt andet kidnapningstrusler imod ham selv. Og det giver et rigtigt godt billede af spansk fodbold når det oplyses, at forbryderne krævede 50 millioner pesetas - cirka fire millioner kroner - af FC Barcelona. "Desuden forlanger vi, at han ikke stiller op mod Real Madrid." Simonsen beskriver sin tid hos Barça farverigt. Det er bare alt for hurtigt overstået.

Når Bo Østlund ihærdigt lader danskere komme til orde, hvorfor suppleres afsnittene om Allans udenlandske klubkarriere så ikke også af citater fra relevante udenlandske personer. Selvom jeg personligt ikke har den store sympati for Michael Laudrup, var jeg meget begejstret for Jacob Kvists bog Ambassadøren. Kvist får fat på mange af Laudrups medspillere og trænere fra tiden i spansk fodbold. Således får vi noget beskrevet, som vi ikke kan finde andet steds. I stedet for at give ordet til folk som Lars Hjortshøj og Anne-Dorte Michelsen, så ville jeg ærlig talt hellere have hørt hvad folk som Bernd Schuster, som Allan var en slags mentor for da den unge tysker blev hentet til Barcelona, daværende vicepræsident Joan Gaspart hos Barça og træner Udo Lattek som Allan jo både havde hos Borussia Mönchengladbach og FC Barcelona har at sige. Jeg kunne have nævnt mange flere. Måske er de ikke så lette at få fat på. Men når Kvist kunne få fat på så mange og Østlund ingen, så tror jeg ikke sidstnævnte overhovedet gjorde forsøget.

Bogen består henholdsvis af afsnit formuleret af forfatteren, lange citater fra Allan Simonsen og citater fra hans familie, danske medspillere, trænere med mere. Det mest positive man kan sige om det er, at alle har talt frit fra leveren. Ekskone, kone og børn indvier os i Allans fejl og mangler, og Sepp Piontek indrømmer, at det var en anerkendelse for den flotte karriere der gjorde, at tyskeren tog Simonsen med til Mexico. Det var jo fuldt fortjent, når man tænker på hvad Allan Simonsen gjorde for dansk fodbold frem til benet brækkede.

Stop for guds skyld med at læse bogen inden de sidste kapitler, hvor følelsespornoen koger alt for meget over. Med mindre man naturligvis synes det er spændende at vide, at Allan Simonsen ikke ved om han vil brændes efter døden osv.

Og så lige en sidste lille kommentar til Bo Østlund. Når Allan Simonsen har medlemsnummer 153.752 hos FC Barcelona, så er han ikke ”stadig medlem af klubben”. Så har han først lige meldt sig ind.

Allan Simonsen. Europas bedste - 30 år efter

People'sPress 2008

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-02-2009 10:04

Nyhedsoversigt