Cruyffs klumme:
Defensivt næsten perfekt (18. februar)
Af Johan Cruyff (El Periódico)
Der er resultater, men der er ikke flydende spil. Du er med i alt,
men du har ikke opnået noget. Om præcis tre måneder smelter alt. Min forhåbning?
At de integrerede i omklædningsrummet hos Barcelona ikke stiller sig tilfredse
med at vide at alt er indenfor rækkevidde for dem. For at få fat på det, vil de
skulle gøre mere end det som de har gjort indtil nu. Og dette forstår jeg mest
som pure fodboldtermelegier.
Der er styr på det, defensivt, næsten perfekt. Få, meget få
indkasserede mål. En anden ting er den offensive organisation. Og her er
margenen til forbedring enorm. Jeg kan strække mig til at forstå at, på et
tidspunkt eller nogle tidspunkter, i sæsonen, trækker du dig af tusind grunde
en smule bagud. Eftersom det ikke går mig godt i den offensive fase, må jeg
hellere forsøge at genopruste i den defensive fase.
En farlig idé
Tvivlen får dig altid til at gå et eller to skridt bagud. Og
særligt hvis der i dit hoved patruljere en virkelig men farlig idé rundt: med
så meget talent fremme, vil der altid være nogen som gør noget. Det er tydeligt
at der findes talent og virkemidler fremme. Men jeg ville samtidig begynde at
gøre tingene lettere for dem, for at mulighederne for ”at gøre noget”
mangedobles.
Uden atter at gå ind i det med positionsspil og boldrytmen, i
hvordan midtbanen skal være, det om at gøre det let eller svært for sine
midtbanespillere, om man giver sine egne forsvarsspillere en mere eller mindre
rolig eftermiddag, er der detaljer, som du ikke bemærker, til at forsøge at
være positiv.
På den ene side antallet af point, og antallet betyder, at jeg
nærmer mig og færdig, hvad førerholdet angår. På den anden side at Henry og
Ronaldinho har scoret deres mål. Uden at gå ind i dommerbeslutningerne, de er
ældre end fodboldspillet, så er både dem der er med dig og imod dig allerede
truffet. Så jeg står tilbage med ideen om at deres mål i Zaragoza kan give dem
et ekstra plus med hensyn til tro på sig selv. Alle de gode ting, uanset hvor
små de er, tæller. Eto’o er tilbage, Champions League starter igen, senere
følger semifinalerne i Copa del Rey. Der er en bunke kampe hvor der næsten på
ugeplan skal spilles onsdag-søndag, hvor jeg håber på noget mere end
effektivitet og udmærkelser bagude.
Champions League
Til at starte med, så bliver det den kommende onsdag i Glasgow
imod Celtic obligatorisk at have bolden i besiddelse. Og hvis jeg vil have at
de løber efter ham, skal jeg flytte den hurtigere end det jeg har gjort på det
seneste. For ved ikke at gøre sådan, går vi i mod kollision. Og i kollision vil
de altid være stærkere. Og der kommer ikke høj boldrytme uden et godt
positionsspil. Og derfor bør jeg også gøre det som jeg har gjort på det
seneste, bedre.
