Barça smadrede Laudrup maskinen (27. februar)

 

FC Barcelona havde meget lidt besvær med at vinde 3-0 på udebane mod Michael Laudrups Mallorca.

 

Lørdagens Primera Division-kamp mellem de to hold endte med en komfortabel 3-0-sejr til Barcelona, der ikke behøvede anstrenge sig alt for meget på ferieøen for at vinde.

 

Mallorca, der klarede uafgjort på Camp Nou tidligere på sæsonen, bed ganske vist fint fra sig i kampens første halve time. Men det var gæsterne, der havde initiativet og frem for alt bolden.

 

Overtaget udmøntede sig i et mål kort før pausen, hvor Lionel Messi på kanten af offside modtog bolden og med et frækt hovedstød lobbede den over en fremstormende Dudu Aouate. Hør det.

 

David Villa gjorde det efter pausen til 2-0, da han udnyttede en kikset offsidefælde (Hør det), og Pedro lukkede festen med sin scoring til 3-0 på et dejligt hug fra distancen. Hør det.

 

Sejren betyder, at Barcelona øger sit forspring til Real Madrid i tabellen til syv point. Madrilenerne fik senere 0-0 ude imod Deportivo.

 

/ritzau/

 

0 - Mallorca: Aouate; Cendrós, Rubén, Nunes, Ayoze; Nsue, Martí, De Guzmán (Tejera, min. 71), Joao Víctor (Pereira, min. 60), Castro (Aki, min. 68); Webó.

3 - FC Barcelona: Pinto; Adriano (Montoya, min. 85), Piqué, Abidal, Maxwell; Keita, Busquets, Iniesta; Messi, Villa (Bojan, min. 70), Pedro (Afellay, min. 70).

Mål: 0-1. min. 38: Messi. 0-2. min. 56: Villa. 0-3. min. 65: Pedro.

Dommer: Velasco Carballo (Madrid). Gule kort: Martí.

Tilskuere: 21.227 på Son Moix. Spilledato: 26. februar 2011.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 27-02-2011 07:17

 

Nyhedsoversigt