Basket: Laporta upopulær i Palau Blaugrana (15. februar)

 

Det lykkedes AXA Barcelona at få en vigtig 64-62 sejr over Unicaja Málaga i Euroleague få timer efter fyringen af træner Dusko Ivanovic. Holdet, som nu ledes af Xavier Pascual, måtte kæmpe til sidste øjeblik for at vinde over andalusierne.

 

Hjemmepublikummet brød sig tydeligvis ikke om måden træneren blev fyret på. Da Joan Laporta og en stor del af bestyrelsen mødte op i logen i Palau Blaugrana ti minutter før kampstart, blev de således modtaget af lommetørklæder og smæderåb.

 

Protesterne skal dog ikke ses som et udtryk imod fyringen af Ivanovic. Den montenegrinske træner har længe været upopulær og hilst med pibekoncert i Palau Blaugrana grundet de dårlige resultater. Men som en ældre culé i det følgende udtrykker det overfor Sport, syntes publikum ikke om at det blev gjort umiddelbart inden en kamp: ”Laporta har taget den korrekte beslutning. Men han kunne ikke vente til det afgørende tidspunkt på sæsonen med at handle. Man har længe set komme, at dette ikke ville ende godt”.

 

Der var 4.963 tilskuere til kampen.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-02-2008 07:00

 

Nyhedsoversigt