Cruyffs klumme: Barça opnåede imod Betis mere end 15 afslutninger i anden halvleg (16. februar) Johan Cruyff (El Periódico)

I sidste uge havde vi en masse landskampe. Et fremragende eksempel på hvordan sporten forener sædvanlige rivaler. På nationalmandskabet i ethvert land, går alle spillere, hvis ansigter man hver uge ser som modstandere i deres ligaer, efter det samme. Spanien, England, Argentina og Frankrig. Det er lige meget hvad for en trøje det er. Det er lige meget hvilket land det er. Når det er tid til landsholdet, går alle, på trods af den enkeltes stil, frem i samlet flok af samme årsag. Det er det skønne ved sporten. På klubplan er der altid en kamp og en modstander. Når du spiller for landsholdet, forsvinder dagligdagens rivalisering. I stedet laver man fælles front.

Hvor vil jeg hen? Til at netop denne indstilling hos sportsudøvere er den som alle sektorer bør udbrede i krisetider. Jeg ser med bestyrtelse hvordan de to store politiske partier i dette land er ude af stand til at arbejde sammen, for at skabe fælles front, så man kan træffe sine forholdsregler desangående. Og med samme bestyrtelse ser jeg, hvordan bankerne heller ikke tager et skridt imod fælles front, fordi de ikke stoler på nogen eller noget. Jeg ser mange overskrifter og mange nyheder angående denne eller hin skandale om korrupt politik. Det gør blot, at vi bliver afledt fra det som virkelig er vigtigt: Hvordan man letter en krise der har betydning for langt de fleste mennesker.

Der strides indbyrdes

Hvad gør de som bestemmer og dem som ønsker at bestemme? De strides indbyrdes, hvilket jeg ikke opfatter som noget der, selvom det er et skandaløst problem, på nogen måde kan sammenlignes med det der virkelig har betydning. Det er overdrevet. Det er som hvis en har kræft og en anden influenza. Når du hoster stærkt og har høj feber, kan det sagtens være en generende influenza. Den anden lidelse er den forbandede.

Min tankegang er enkel. Regeringerne finansierer alt med folkets penge. Bankernes penge er også folkets. Og de spiller deres kamp uden at huske på folk. Lad os forestille os hvad vi kan gøre ved det. Vi kunne holde op med at betale moms, sygesikring og/eller skat. Lad os forestille os at vi alle tager pengene ud af banken og anbringer dem under hovedpuden. Hvis ikke de hjælper, så gør vi det heller ikke. Er det ikke rigtigt at de så ville fylde os med budskaber om at vi ikke må tage sagen i egen hånd? Derfor har de bare at gøre fælles front. Politikerne har værsgo at arbejde sammen for at komme ud af denne så delikate periode. Og bankerne har bare at begynde at gøre det lettere at få de kreditter som de nægter at give. Når alt kommer til alt, og for at sige det i sportslige termer, så skal de trække i den samme trøje. Landets. Og gå så ud og vind denne kamp.

Intet vundet

Hvad angår Barças og Real Madrids resultater fra denne weekend, så er det om pointforskellen mellem nr. 1 og nr. 2 det mindste. At de hvide har beskåret afstanden bekræfter kun det som man allerede ved eller bør vide. At intet er vundet her i dag, at alt koster uanset hvor meget hyldes du modtager, og at man i Real Madrids omklædningsrum bevæger sig til en side og klubben hen mod en anden. Den der vil fæstne sig ved at de hvide har fået otte sejrer i træk for at klamre sig til optimismen, kan gøre det. Hvis duellen handler om antal og stimer, vinder Barça den med mange mål. Men en ting er det som statistikken siger og en anden er det holdene transmitterer. Og selvom de hvide endelig har vundet en kamp med mange mål (imod Sporting), tillægger jeg det større værdi, hvordan Barça ikke tabte en kamp hvor man var bagud 2-0 imod Betis.

Forandringerne påvirker. At det for Barça koster at komme ind i kampene efter at mange har været ude at rejse grundet deres landshold, er ikke et tilfælde. Alle forandringerne påvirker. At vende tilbage til rutinen koster. Og Barças rutine er ikke en anden end at dominerer bolden, bevæge den hurtigt og forsøge at spille maksimalt muligt tid på modstanderens banehalvdel. Selvom man endnu ikke har finpudset mange ting, opnåede Barça at realisere mere end 15 afslutninger og halvdelen på mål i anden halvleg. Enhver kan jo prøve at lave sin liste over hold som er i stand til at gøre det samme, og dette uden at spille sin bedste kamp det år. Målmændene spiller. Fik man bare uafgjort? Modstandernes målmænd spiller også. Og også din. Valdés kunne ikke gøre noget ved Betis’ to mål, for det var ikke klare chancer. Imidlertid var han fundamental ved de to meget store chancer, som Betis skabte i anden halvleg. Når en angriber står overfor en målmand, er hele fordelen til angriberen. Utvivlsomt var angrebsspillet godt. Men det var også en god Valdés. Barças målmand måtte agere Barças målmand. Med alle dine egne i gang med at angribe, for man måtte gå efter kampen: Først fordi holdet var i færd med at tabe og derefter, fordi det på måltavlen skulle laves om. Modparten får altid en eller to klare målchancer. Og det er disse som du skal rede.

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 16-02-2009 17:53

Nyhedsoversigt