Bojan: Guardiola er ved at gøre mig til en bedre fodboldspiller (17. februar)

 

”Det er klart, at en fodboldspiller har det bedst, når han får masser af spilletid og når han nyder det på fodboldbanen. Netop nu er det ikke sådan. Men jeg holder ikke op med at kæmpe for at forsøge at få denne lykke”, udtaler Bojan Krkic til Barça TV. ”Jeg har lært ved at være en del af et hold med et andet sted som udgangspunkt. Det har været bænken. Men også ikke at miste modet, hele tiden at tro på mig selv og ikke at syne hen. Det kendte jeg ikke noget til tidligere. Det sætter jeg pris på”.

 

Den unge catalonier er stadig meget taknemmelig for den opbakning Frank Rijkaard og dernæst Pep Guardiola har udvist ham: ”Jeg vil altid være meget taknemmelig på Frank. Jeg er meget stolt over denne etape som jeg oplever med Guardiola. Han har lært mig nogle værdier at kende, som jeg ikke kendte tidligere, og så er han ved at gøre mig til en bedre fodboldspiller”.

 

Bojan tilstår at han havde besvær med at tilpasse sig berømmelsen: ”Fordi det skete for mig som 17årig. I den alder kunne jeg ikke gå i biografen i fred eller gå ud for at købe ind eller gå i byen med vennerne”. Det har bestemt ikke fået catalonieren til at lukke sig inde: ”Jeg holder ikke op med at tage til forskellige steder eller at lave forskellige ting. Jeg forsøger at være den Bojan jeg er”.

 

Sidst men ikke mindst forklarede Bojan, hvem hans bedste venner i omklædningsrummet er: ”Der er et menneske som for mig er noget ganske særligt. Det er Andrés (Iniesta). Jeg får tit afløb sammen med ham. Der er også et andet menneske der er noget særligt. Det er Gabi Milito. Siden den første dag har vi haft et rigtig godt forhold, og vi forsøger at hjælpe hinanden rigtig meget”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-02-2011 20:08

 

Nyhedsoversigt