Sursødt 1-1 resultat i Sevilla (9. februar)

 

Dårligere odds kunne man ikke have. Et hævntørstigt Sevilla mandskab var modstanderen og Barça havde ni afbud. I startopstillingen var der to spillere, Oleguer og Edmílson, som var med fra begyndelsen for første gang denne sæson.

 

Det begyndte ikke for godt. Oleguer kunne dårligt nok finde ud af hvor Capel ville hen. Thuram blev udspillet af Kanoute. Messi var placeret som central angriber, og man så ikke meget til ham. Det samme kan siges om Giovani, mens Henry næsten blev presset ned som midtbanespiller. Rijkaard havde planlagt at bruge samme taktik som i Copa del Rey. Men dengang havde man Eto’o med hos de blårøde mens Kanoute ikke var med hos Sevilla. Barça havde chancer ved Messi (4') og ved Giovani dos Santos (20').  Men så var der heller ikke mere i resten af halvlegen.

 

Man måtte virkelig være glad for Valdés. Han standsede næsten alt. Eksempelvis brillerede han ved skud fra Luis Fabiano (29') og fra Kanouté (32'). Men ingen målmand kan være som en mur uden et eneste lille hul. I 34. minut kunne Capel således bringe sit hold foran. Med 1-0 nåede man til afslutningen på første halvleg.

 

I pausen valgte Rijkaard at sætte Márquez og Ronaldinho ind i stedet for Thuram og Edmílson. Det betød en midtbane bestående af Xavi, Iniesta og Ronaldinho. Nu skulle hele butikken satses, selvom defensiven havde været gal før pausen.

 

Det medførte faktisk lidt efter lidt at Barça begyndte at få mere af initiativet. De blårøde spillede og spillede bolden. Men Palop havde også en god aften i Sevilla målet. Henry fik endnu en muskelskade. Vi må håbe den ikke er alvorlig. Dette betød at Rijkaard brugte den sidste indskiftning på at sætte Gudjohnsen på banen. Således blev Ronaldinho forreste mand. Brasilianeren tog desuden en hel del frispark tæt ved feltet. Men alt løb ud i vandet for ham.

 

På to minutter ændrede det hele sig. I 29. minut var Márquez tæt på at score selvmål. Men Valdés fik afværget. Herefter lavede Messi en fornem aflevering i dybden til Xavi som fra feltet overlistede Palop med et godt skud. Så stod der 1-1.

 

Men det var ikke alt. I 33. minut lavede Keita en hård stempling imod Messi. Det betød hans andet gule kort og at Sevilla måtte afslutte med ti mænd.

 

Scoringen og udvisningen fik Sevilla til at gå helt ned. Nu var det pludselig Barça som førte an. Catalonierne gik efter sejrsmålet. I 41. minut spillede Messi bolden helt hen foran mål. Men der stod ingen parat til at afslutte. Kampen endte med et direkte frispark taget af Ronaldinho som Palop standsede.

 

Det er vanskeligt at konkludere om resultatet var OK. Ved pausen havde vi gerne solgt den for uafgjort. Imod ti mænd og med initiativet til sidst, kunne man drømme om mere. Men resultatet var vel meget retfærdigt.

 

Sevilla: Palop: Dani Alves, Escudé, Dragutinovic, Adriano; Poulsen, Keita, Jesús Navas (Maresca, 83'), Diego Capel, Luis Fabiano og Kanoute (Renato, 64').

 

FC Barcelona: Valdés; Oleguer, Milito, Thuram (Márquez, 45'), Abidal; Xavi, Edmílson (Ronaldinho, 45'), Iniesta; Messi, Henry (Gudjohnsen, 58') og Giovani.

 

Dommer: Teixeira Vitienes. Gule kort: Milito (17'); Alves (28'); Iniesta (45'); Abidal (65'); Keita (67' og 77' – derfor udvisning); Messi (70'): Luis Fabiano (88'); Dragutinovic (89').

 

Mål: 1-0, Capel (34'). 1-1, Xavi (75').

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 10-02-2008 00:59

 

Nyhedsoversigt