Pep: Dette er ikke nok for os til at blive mestre (21. februar)

 

”Vi manglede rytme”, kommenterede Pep Guardiola efter 4-0 sejren over Rácing Santander. Han glædede sig over at få en sejr efter nederlaget imod Atlético Madrid: ”Når man har lidt et nederlag, må man vinde. For ellers gøres boldene meget store. Men der skal tages et skridt til. Men dette er ikke nok for os til at blive mestre”.

 

"Vi skal tage et skridt fremad. Vi har gjort rigtig flotte ting. Men vi bør gøre det mere ligetil ved boldcirkulationen og spille bedre. Fra nu af kommer det alvorlige”, fortsatte cheftræneren der også kommenterede afbuddet fra Zlatan Ibrahimovic umiddelbart inden kampen: ”Ibra blev skadet i Madrid. Man måtte give ham tre sting. Han har haft smerter hele ugen i anklen. En time før han skulle spille sagde han, at han ikke kunne. Hans ankel var som en kartoffel. Meget oppustet. Vi håber han kan spille på tirsdag imod Stuttgart".

 

Guardiola var derimod tilfreds med de andre i angrebet. Omkring Henry håber træneren, at franskmandens scoring ”opildner” ham. ”Nu får holdet meget mere brug for ham”. Omkring Bojan Krkic sagde catalonieren: ”Han er 9er. Men jeg kan bruge ham på flere pladser. Det har han demonstreret for mig. Han er meget ung. Måske den yngste i truppen. Pedro og Jeffren er ældre end han. Han har brug for en læretid, og jeg er begejstret for at han har taget et skridt fremad”.

 

Guardiola talte begejstret om mange af sine spillere. Om Busquets sagde han: ”Han spillede fremragende godt”.

 

Den unge Thiago Alcántara fik sin debut som målscorer. Men Pep brød sig ikke om måden han efterfølgende dedikerede det til Jonathan på bænken: "Disse ting må man ikke gøre i hans alder. Som 30årig, jo. Han bør omfavne sine holdkammerater og fortsætte med sit arbejde. Han skal nok blive ved med at hjælpe os”. ”Thiago er dristig. Vi må få hans fødder en smule længere ned på jorden. Men det er en af de vidunderlige ting han har. Han er en rigtig god spiller. Nogen gange gør han ting der får dig til at sige ”wow”! Han har noget særligt. Og Jonathan er meget aggressiv og net. Han evner at spille rigtig godt. Jeg har stor tiltro til de to”.

 

Omkring Rafa Márquez sagde Guardiola: ”Det er to uger siden han genfandt sit bedste spil. Han var ude i flere måneder. Han havde brug for rytme, og nu befinder han sig atter på sit niveau. Dette er en meget fornem garanti”.

 

Kampen imod Rácing var en mulighed for at se Henrique  i aktion. En spiller som Barça har udlejet frem til juni til den klub som var lørdagens modstander. ”Vi følger ham tæt, og han har gjort et rigtig fint indtryk på mig. Om han kommer tilbage eller ej, afgør vi ved sæsonens afslutning”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 21-02-2010 09:35

 

Nyhedsoversigt