Hvordan var det gået Barça, hvis Rosell havde fået Scolari? (10. februar)

 

Luiz Felipe Scolaris navn blev der talt om i adskillige måneder i Barças omgivelser. Stjernetræneren som Sandro Rosell ønskede at få som mister i stedet for Frank Rijkaard.

 

Mens uprøvede Pep Guardiola på et halvt år gik fra at være tredjedivisionstræner til at være respekteret i hele verden, har en veteran og verdensmester som Felipao dårligt nok kunnet bestride sit job i London i otte måneder.

 

Ved pressemødet hvor Guardiola blev præsenteret, lovede han udholdenhed og at holdet ville komme til at løbe. Det har han holdt så rigeligt. Han talte ikke om titler.

 

Helt anderledes forholdt det sig med præsentationen af Scolari hos Chelsea. Han var ikke engang tilfreds med at vinde tre titler. Han talte om at vinde Grand Slam: Liga, Champions League, FA Cup og ligacup.

 

Siden verdensmesterskabet Scolari vandt i 2002 med Ronaldo, Rivaldo og Ronaldinho, har hans bedste resultat været EM finalen med Portugal som blev tabt på hjemmebane imod Grækenland.

 

Vi kan ikke vide, hvad der var sket hvis Scolari var blevet mister hos Barça. Heller ikke hvordan det var gået med Mourinho. Men det vi ved er hvordan det gik Barça med Rijkaard, selvom mange har det med kun at huske på de to sidste sæsoner. Og så ved vi hvordan det gik under Guardiola i den periode Scolari fik hos Chelsea.

 

Hverken Mourinho eller Scolari har givet Abramovich det han ønskede. Det er ikke grundet mangel på penge. Kære medlemmer af FC Barcelona. Husk på det, når Rosell stiller op ved næste præsidentvalg!

 

Foto: Sandro Rosell

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 10-02-2009 08:07

 

Nyhedsoversigt