Pep: Jeg kan ikke få det bedre noget andet sted end her (11. februar)

 

"Der var ingen tvivl. Jeg har altid tænkt det samme. Jeg kan ikke få det bedre noget andet sted end her. Men man skal vinde sig til alting. Det som er gjort, er gjort. Og det kan man ikke leve på i fremtiden. Jeg havde kræfterne til at blive. Jeg så at spillerne blev ved med at gøre alting godt. Og derfor er jeg her. I ligaen tror jeg vi vil forblive helt fremme til vejs ende. Jeg så ikke nogen grund til ikke at fortsætte endnu et år”, udtaler Pep Guardiola. Cheftræneren udtalte endvidere, at han ikke har lyttet til tilbud fra andre klubber: ”Jeg bliver her et år til. Derefter får vi at se hvad der sker. Sådan er det fint”.

 

Pep Guardiola vil helst have en kontrakt der kun går et år frem. Han ser sig ikke som en Alex Ferguson der har styret udskiftningerne hos Manchester United i flere årtier. ”Hvis jeg kunne skrive under for et halvt år, ville jeg vælge et halvt år. Men det er umuligt. Om folk bliver tilfredse med mig, vil afspejle sig fra dag til dag. Det står på spil kamp for kamp og uge for uge. Nu er vi alle tilfredse. Men hvis vi taber tre kampe, opstår der tvivl. Og det ved vi alle”.

 

Adspurgt til hvad der kunne få Guardiola til ikke at fortsætte hos Barça, svarer han: ”Hvis jeg ser at jeg er til overs, at jeg ikke føler for det eller har styrken til at fortsætte eller hvis jeg føler at nu er det nok. Jeg rejser når tiden er inde. Spillerne trækker sig tilbage, og jeg forlader dette hold på et eller andet tidspunkt. Det vil ske som noget normalt”.

 

”Efter fire år her, ved vi alle at vi befinder os tættere på afslutningen end på begyndelsen. Alt afhænger af vores kræfter og hvad vi føler”, sluttede han.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 11-02-2011 15:55

 

Nyhedsoversigt