Don Andrés i klub 300 (17. februar)

 

Andrés Iniesta bliver den fjerde spiller i den aktuelle førsteholdstrup der passerer de 300 kampe. De øvrige er Xavi, Puyol og Valdés.

 

Andrés Iniesta har i dag spillet 299 officielle kampe for FC Barcelona. Han er således et opgør fra de 300. Et antal som kun de bedste når, da man skal kæmpe sig til pladsen hver dag. Kamp nr. 300 kommer sandsynligvis den kommende lørdag imod Racing.

 

Spillerne der har fået flere officielle opgør i Barça trøjen end Iniesta er Migueli (548), Xavi (510), Rexach (452), Puyol (470), Amor (421), Zubizarreta (410), Segarra (402), Rifé (401), Alexanco (399), Asensi (396) og Valdés (340).

 

Midtbanespilleren debuterede 29. oktober 2002 ude imod Brügge (0-1) i Champions League. Barça var på det tidspunkt allerede videre i turneringen. Det blev benyttet til at give Iniesta og Dani Tortolero muligheden fra start på Jan Breydel Stadion. Den dag debuterede også Sergio García og David Sánchez. Andrés var på det tidspunkt 18 år, fem måneder og 19 dage gammel. Han var 18 år, syv måneder og 11 dage gammel da han fik debut i ligaen på Son Moix. Der blev det til en 0-4 sejr, og Iniesta var med fra start.

 

Han præsenterede sig på Camp Nou 18. januar 2003 i ligarunde 18 imod Valencia (2-4). I den næste runde var Iniesta med fra start i Balaídos hvor Barça tabte med 2-0 imod Celta. Et nederlag som betød farvel til Louis van Gaal som træner. Han kom ikke ind imod Toño de la Cruz (en officiel kamp) eller i de første opgør under Radomir Antic, som ikke tog Andrés med i sine planer før i sin ottende kamp. Der var det som reserve. Den serbiske træner havde den opgave at rede et projekt der var gået galt. Det valgte han at gøre med mere rutinerede kræfter.

 

I den følgende sæson ankom Frank Rijkaard til klubben. Det var vanskeligt for Iniesta at finde en plads på holdet. I den næste blev han reserven der fik mere spilletid end dem der startede inde. Fra 2005-06 sæsonen har han været fast mand.

 

I dag er Iniesta 25 år, ni måneder og syv dage gammel og en af de vigtigste spillere i truppen. Et perfekt eksempel på et ydmygt menneske der arbejder stenhårdt. Et forbillede for de unge spillere. Han har vundet alt. 11 titler på otte sæsoner.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-02-2010 08:22

 

Nyhedsoversigt