Real Madrid melder sig blandt bejlerne til Cesc – og andre nyheder (10. februar)

 

Real Madrid har nu også meldt sig blandt bejlerne til Cesc Fàbregas. Florentino Pérez er villig til at sidestille alle andre bud. På Bernabéu tilbyder man endvidere, at Arsenal kan få en spiller den anden vej. I London har man særligt fæstnet blikket på Canales.

 

Spørgsmålet er om det bliver let. Chelsea kan jo sandsynligvis også byde mere end disse 60 millioner euro, og spilleren vil hjem til Barça. Ifølge Sport stillede Cesc i sommers det krav til Arsenal, at han imod at blive længere i klubben, en dag vil have lov at vende hjem til Camp Nou. Denne sommer ser ud til at blive øjeblikket.

 

Svært at få Puyol klar imod Arsenal

 

Pep Guardiolas største tvivlsspørgsmål inden første ottendedelsfinale i Champions League imod Arsenal, er om Carles Puyol bliver klar.

 

Anføreren arbejder hårdt for at det skal ske. Men genoptræningen går langsomt. Det er praktisk taget sikkert, at Krølle ikke kommer med på lørdag imod Sporting. Det er også vanskeligt at forestille sig, at han fire dage senere er klar til kamp på The Emirates i London.

 

Puyol træner stadig for sig selv, men man regner med, at han allerede denne uge kan begynde at arbejde sammen med holdkammeraterne på ny.

 

Tidspunktet for Barça-Athletic fastsat

 

Opgøret på Camp Nou mellem Barça og Athletic Bilbao afvikles søndag d. 20. februar, oplyser Den Spanske Ligaforening (LFP). Starttidspunktet bliver kl. 21 00. Barça må betegnes som favorit. I denne sæsons hidtidige tre opgør imod baskerne, er det blevet til to catalanske sejre og et uafgjort resultat.

 

Desuden er kampen imod Bilbao klubben det eneste af de kommende fem opgør som Guardiolas mænd skal spille på eget græs: Sporting Gijón, Arsenal, og så Athletic, Valencia og Mallorca.

 

Keita måske til Bayern for 12 millioner euro

 

Hvis FC Barcelona ønsker at skaffe sig midler til et køb af Cesc Fàbregas hos Arsenal eller Gareth Bale hos Tottenham, kan vejen gå forbi at sælge Seydou Keita, oplyser Goal.com. Sydtyskerne tilbyder 12 millioner euro for afrikaneren.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 10-02-2011 07:37

 

Nyhedsoversigt