Cruyffs klumme: Det
som sker for Valencia ville glimrende kunne ske for Barça, hvis man leder efter
en afløser for Rijkaard (4. februar)
Af Johan Cruyff (El
Periódico)
Jeg gør oprør. Jeg får nerver på. Og ikke fordi jeg ikke ved hvordan
historien bliver. Jeg hentyder til denne selvødelæggende evne som FC Barcelona
har og alt det som omgiver klubben. Jeg hentyder til denne dårlige dyd med,
ikke at tro, men at være overbevist om at modstanderholdet har noget som mit
ikke har. Når den evige rival vinder en masse point i de sidste minutter, er
det grundet vinderindstilling. Når vi gør det, som imod Osasuna, så er det en
tilfældighed. Og derfor er det ikke umagen værd at kæmpe for sagen (i ligaen),
og det som jeg har men ikke de andre (Copa del Rey) tæller ikke så meget som et
peberkorn.
Analysen af kampen imod Osasuna er meget enkel. Når man kan afgøre
det, gør man det ikke, og derfra skaber man problemer for sig selv. Men sågar
ved dette punkt er det bedre at tage den positive side og fæstne sig ved afslutningen.
Hvem ved om måden hvorpå denne sejr i de døende minutter blev skabt på ikke bliver
en utrolig hjælp hvad angår selvanseelse.
Hvad kræver jeg altid af en af de store som Barça? At man i februar
er i live i de tre turneringer. Hvad angår Europa Cup året afgøres alt denne sæson
om tre en halv måned. Du anbringer dig der, bejler til alt, med en masse kampe som
du skal gå ud til en efter en, næsten en finale per opgør, og i stedet for at komme
af med hadet, i stedet for at hjælpe holdet, dedikerer nogen her sig til at skubbe
i modsat retning og til at fremkalde angst.
Masser af Liga tilbage
Hvorfor sende tusind og en negative budskaber til truppen? Real Madrid
syv point foran og senere ni. Og nu seks. Det der for en uge siden var umuligt er
nu muligt. På syv dage? Der mangler ikke tre kampe. Der mangler 16 runder af ligaen! Og den der kommer bagfra plejer at gøre livet vanskeligt
for den som er på førstepladsen. Fordi denne altid vil have fristelsen til at være
mindre på vagt. Ganske enkelt fordi man tror at alt er gjort. Det er menneskeligt.
Det skete for Barça sidste år, og nu skal Real Madrid styre en situation som, til
forskel fra sidste sæson, er ny for dem. Men det tjener ikke til noget at holde
sig bagved, hvis man blot ser vanskeligheder hos sig selv og dyder hos den
anden.
Den måde hvorpå nogle betragter Copa del Rey er oplagt i den
forstand. Hvorfor har den ikke interesse? Hvorfor er den ikke noget værd? En
ringere titel? Ringere hvis du ender med at vinde efter at have slået Sevilla,
Villarreal og Valencia ud? Det er helt det modsatte af en vej belagt med roser.
Man kan vinde en titel som Real Madrid med sikkerhed ikke vinder, og man
undervurderer det utvivlsomt sågar til punktet hvor man tror på dette om at
dyden ikke består i at kæmpe om den, men i at blive slået ud. Er det at være
ude af pokalen det samme som at få flere muligheder i ligaen? Overhovedet ikke.
Vi smider pokalen fra os og snart Champions League. Således misser vi helt
sikkert ikke ligaen. Sikke noget vås!
