Abidal ude mellem seks og otte uger (9. februar)

 

Tirsdagstræningen skulle have været en fest. Den var i anledning af Reus 100 årsjubilæum henlagt til den lille by nær Tarragona i Catalonien. 4.000 lokale var mødt op for at se spillerne trods regnvejr og fem grader.

 

For Eric Abidal blev det ikke en fest. Han måtte forlade træningen grundet smerter i bøjemusklen på det venstre ben.

 

Franskmanden blev efter den første behandling omgående sendt til Barcelona. Her viste resultatet af lægeundersøgelsen, at forsvarsspilleren kan regne med en pause på mellem seks og otte uger.

 

Skaden kommer på et ubelejligt tidspunkt, da både Piqué og Márquez har karantæne i forbindelse med søndagens opgør imod Atlético Madrid og endvidere er Alves også skadet.

 

Iniesta og Piqué fuldførte heller ikke træningen. Midterforsvareren fik smerter i venstre fod, mens Don Andrés fik et hårdt slag over den højre fod.

 

Se video fra træningen (Sport).

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 09-02-2010 17:24

 

Nyhedsoversigt