Barça tog imod Mallorca et stort skridt imod Copa del Rey finalen (6. februar)

 

Om lige knap en måned, 4. marts, skal arbejdet gøres færdigt. Men Barça har taget det første skridt imod Copa del Rey finalen 13. maj i Valencia. 2-0 sejren over Mallorca tillader de blårøde at koncentrere sig om ligaen og Champions League. Kun hvis det går helt galt på ferieøen, kommer finaledeltagelsen i fare. I betragtning af at Peps drenge kun har tabt tre ud af de 36 kampe man har spillet denne sæson, og dette med lille margen, virker det ikke så sandsynligt. Selvfølgelig kunne man have sagt det samme efter 5-2 sejren over Getafe i pokalsemifinalen på Camp Nou sidste sæson, hvor det efterfølgende gik galt ude. Men den oplevelse vil sikkert få drengene til at koncentrere sig yderligere.

 

Inden kampstart blev Barças tidligere hockeyspiller og træner Josep Lorente mindet med et øjebliks stilhed.

 

Guardiola satsede på de spillere fra start, som plejer at spille pokalkampene, som Sylvinho, Gudjohnsen, Bojan og Hleb. Der er ikke med denne besætning samme flow og organisation i spillet, som vi oplever i ligaen. Den eneste der løb som gjaldt det livet var Dani Alves. Men han er jo nu engang back, og således er det ikke hans opgave at skabe fare i modstanderens straffesparksfelt. Han savnede tydeligvis sin sædvanlige makker på højrekanten Messi. Selvom Hleb gjorde det OK, har han ikke argentinerens hurtighed.

 

Det var vanskeligt for Barça at få gang i scoringen. Men første mål kom i 34. minut og var en sand perle. Bojan sendte fra højresiden en perfekt aflevering lige til Henrys hoved, eller var det skulder? Under alle omstændigheder knalede franskmanden bare bolden i kassen. Hør det.

 

Trods føringen var Barças problemer så tydelige, at Guardiola valgte at ændre lidt på besætningen. Han satte således Messi ind på bekostning af Busquets, til publikums store begejstring, ti minutter inde i anden halvleg. Argentineren bidrog med sit løbearbejde, men ikke som frelser som i Santander. Han har nu engang evnen til at give medspillerne selvtillid og modspillerne angst.

 

2-0 scoringen som tillader at tage lidt mere roligt på returopgøret kom i 73. minut, hvor Márquez direkte på frispark sendte bolden ind ude ved højre stolpe. Hør det. Mallorca fik ikke scoret, så det endte 2-0 til catalonierne.

 

2- Barcelona: Pinto; Alves, Piqué, Márquez, Sylvinho, Touré Yaya, Gudjohnsen (Sergio Busquets, min.55), Iniesta, Hleb, Henry (Messi, min.55) og Bojan (Eto'o, min.86).

0 - Mallorca: Lux; Scaloni, Josemi, Nunes, Ayoze, Corrales (Martí, min.57), Mario Suárez, Cleber Santana, Castro (Aduriz, min.77), Trejo og Webó (Jurado, min.70).

Mål: 1-0: Henry (min.35). 2-0: Márquez (min.73).

Dommer: Muñiz Fernández (Asturien). Gule kort: Webó (min.7), Touré Yaya (min.23), Ayoze (min.27), Corrales (min.33), Henry (min.45), Josemi (min.72), Mario Suárez (min.74), Nunes (min.85) og Trejo (min.90).

Tilskuere: 52.932.

Afviklet: 5. februar 2009 på Camp Nou.

 

Fotos: Jordi Cotrina/elentorno.com (øverst). EFE/Alberto Estévez (nederst).

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 06-02-2009 05:19

 

Nyhedsoversigt