Barça spillede skidt men fik tre point imod Xerez (3. december)

 

FC Barcelona udvidede sit forspring som førerhold ved at besejrer Xerez med 0-2, takket et hovedstød fra Henry og et dødbringende lop af Ibrahimovic i en fremrykket kamp der hører til 15. runde grundet mini VM for klubhold, hvor Barça viste at det ikke kun er hjemme på Camp Nou og imod storhold som Inter og Real Madrid man kan vinde, men også på de små ydmyge baner.

 

Med Ibrahimovic, Iniesta og Messi startende på bænken, var det vanskeligt for de blårøde at finde deres vanlige rytme. Man kan sige at dette ikke blev opnået i hele første halvleg. Græstæppet var ikke Camp Nous fløjl. Yderligere gav det sig til at regne, netop som dommeren skulle til at fløjte opgøret i gang. Men Barça bevægede sig dårligt rundt på banen. I det første minut rørte Valdés bolden tre gange efter tilbageleveringer fra Chygrynskiy og Márquez.

 

Bolden bevægede sig tungt rundt. Xavi måtte trække sig næsten ned på niveau med centerforsvaret for at påbegynde angrebsspillet. Men så langt væk opnåede han ikke at skabe fare. Pedro var stillestående og Henry spillede for sig selv på venstrekanten. Kun Bojan forskrækkede det opstemte hjemmepublikum med to chancer. Også Henry sendte i 25. minut et piskesmæld imod mål, men bolden var for høj. Mere er der ikke at fortælle. Berøringer og berøringer. Pasninger og pasninger, og endvidere mistede Touré bolden et par gange, hvilket takket Valdés heller ikke blev farligt. Således nåede man imod det beskedne andalusiske hold der aldrig tidligere har spillet i La Primera frem til pausen med 0-0.

 

Sandsynligvis talte Guardiola med store bogstaver i omklædningsrummet. Således kom første scoring hurtigt, efter at spillet var blevet genoptaget. Keita fandt fra venstre side Maxwell der sendte en aflevering til Henry der med hovedet sendte bolden i netmaskerne. Franskmandens andet mål i ligaen. Det sværeste var gjort.

 

Efterfølgende slap de sidste krafter hos Xerez op, og Barça kunne spille med større ro. Og så er det jo noget af en luksus at have Guldboldvinderen Messi som reserve. Han kom således ind i stedet for Pedro i 54. minut og i 66. minut var det Ibrahimovic der overtog Bojans plads. Førstnævnte blev modtaget med en velfortjent ovation, mens der blev piftet ad svenskeren.

 

Men Barças A-kæde i angrebet inspirerede sandsynligvis Xerez, der nok kunne spille frigjorte fordi ingen regnede med dem. Således fik de i den efterfølgende fase nogle rimelige muligheder, og sågar var de meget tæt på efter et hjørnespark.

 

Messi viste lidt af det han kan. I en situation slap han fra seks modstandere der blot havde den hensigt at stjæle bolden fra ham. Men det førte ikke til noget. Zlatan kom til et hovedstød som var for højt og lavede et oplæg til Márquez der gik centimeter forbi.

 

For at få den scoring der kunne garderer imod en uheldig overraskelse sendte Guardiola Iniesta på banen i stedet for en ikke særlig aktiv Henry. Men i overtiden var det Ibrahimovic der lavede scoringen til 0-2. Således endte det. Ikke en køn forestilling, men tre vigtige point.

 

0. Xerez: Renan, Bergantiños, Leandro, Francis, Mario Bermejo, Víctor Sánchez (Armenteros, m. 73), Orellana, Carlos Calvo (Antoñito, m. 56), Casado, Aythami og Keita.

2. Barcelona: Valdés, Dani Alves, Márquez, Xavi, Bojan (Ibrahimovic, m. 66), Henry (Iniesta, m. 82), Keita, Pedro (Messi, m. 54), Maxwell, Chygrynskiy og Yaya Toure.

Mål: 0-1. m.46: Henry. 0-2. m.92: Ibrahimovic.

Dommer: Velasco Carballo. Gule kort: Aythami.

Tilskuere: 17.584.

Spilledato: 2. december 2009

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-12-2009 08:31

 

Nyhedsoversigt