Iniesta: Alt det vi har opnået giver én endnu mere lyst til at vinde flere ting (3. august)

 

”Jeg har opnået alt, og jeg oplever en rigtig dejlig periode. Men min karriere som fodboldspiller fortsætter, og vi begynder endnu en sæson fra nul. Der bliver nye udfordringer og nye titler der skal vindes”, udtaler den endnu ferierende Andrés Iniesta til Mundo Deportivo.

 

Vi behøver ikke frygte, at Don Andrés er mættet: ”Alt det vi har opnået giver én endnu mere lyst til samt ønsker om at vinde flere ting. Hvis vi ikke vinder, bliver det ikke fordi vi har vundet et VM”.

 

Finalesejren og målet i den forlængede spilletid har betydet, at Iniesta er blevet nationalhelt i Spanien, og at sladderpressen er begyndt at interessere sig langt mere for ham med Paparazzi fotografer osv.: ”Det var forudsigeligt og normalt. Der skete noget der mindede om det for to år siden efter Europa Cup sejren. Men OK. Jeg har kun haft det skidt med det på grund af mine badebukser, som ingen folk har kunnet synes om. Sandheden er at det er dejligt”.

 

Adspurgt til om han og hans holdkammerater nu ved, om de dagen efter at fuldende deres ferie 9. august skal flyve de 4.000 km. til Mexico for at spille venskabslandskamp, svarede Iniesta: ”Ikke for øjeblikket. Forbundet vil informere os. For at sige det ligeud, så begynder vi igen den niende at træne, og det typiske vil være at vi ikke skal af sted. Det mest logiske vil være, at man bruger den sunde fornuft. Jeg tror ikke der bliver problemer”.

 

Omkring Cesc udtaler Andrés: ”Jeg ved ikke hvordan det der vil ende. Vores tanke er stadig den samme. Bare han til sidst, som han ønsker, kan slutte sig til os. Men alt det andet er ikke op til os. Jeg håber bare at det til sidst ender på bedst mulig vis for ham”.

 

På spørgsmålet om den nye præsident og bestyrelse vil betyde mange forandringer, svarer Iniesta: ”Det tror jeg ikke. De søger det bedste for klubben og arbejder hårdt fra alle områder for at vi stadig kan nyde de sportslige succeser”. Barças nr. 8 har ikke mødt Rosell i Sydafrika: ”Han ønskede mig tillykke via telefon efter finalen”.

 

Angående at få Zubizarreta i stedet for Txiki siger VM helten: ”Jeg tror han er et menneske med erfaring, som kender fodboldsporten og spillerne godt. Således ønsker jeg ham det bedste”.

 

Iniesta har tilbragt sin sommerferie i sin fødelandsby Fuentealbilla, hvor han er i færd med at åbne en vinproduktion. ”En idé er at have en del af lageret parat til at behandle druerne fra første høst ved slutningen af denne måned. Senere, når det er fuldstændig parat, kommer indvielsen”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-08-2010 07:58

 

Nyhedsoversigt