Márquez og Messi nye i truppen imod Numancia (30. august)

 

Josep Guardiola har udtaget truppen til den første ligakamp i 2008-09 sæsonen. Den er uden overraskelser.

 

Leo Messi og Rafa Márquez rejser begge med til Soria. De fik begge lov til at hvile i forbindelse med returopgøret i Champions League kvalifikationen imod Wisla Kraków. I stedet ryger Sylvinho og Pedro Rodríguez ud af truppen af taktiske årsager.

 

De 18 spillere Guardiola har udtaget til opgøret imod Numancia er: Valdés, Pinto, Alves, Abidal, Márquez, Puyol, Piqué, Cáceres, Keita, Touré, Gudjohnsen, Hleb, Iniesta, Xavi, Eto'o, Messi, Henry og Bojan.

 

”Hvis det går godt i ligaen, skal resten nok komme til at fungere, da det sætter holdets tone generelt”, udtaler Guardiola der imod Numancia vil ”vinde og overbevise”. ”Vi skal i topform hurtigst muligt, og dette indbefatter at vinde i Soria”.

 

Opgøret spilles søndag fra kl. 19 00, men kan ikke ses på dansk tv.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 30-08-2008 14:21

 

Nyhedsoversigt