Guardiola lader Messi hvile imod Wisla Kraków (24. august)

 

FC Barcelonas cheftræner Josep Guardiola udtog søndag alle sine disponible spillere bortset fra Leo Messi til returopgøret i Champions League kvalifikationen imod Wisla Kraków.

 

Guldmedaljevinderen fra OL ankom allerede søndag formiddag til Barcelona og begav sig til Camp Nou for at lade sig ønske tillykke af sine holdkammerater, samt for at sige til Guardiola at han var parat til at tage med til Polen mandag. Pep ønsker dog at spilleren får lov til at hvile ud oven på den olympiske fodboldturnering og den lange rejse.

 

I øvrigt hævdes både Barça og Real Madrid at være interesseret i målscoreren fra finalen Di María.

 

Dani Alvés, Martín Cáceres og Víctor Sánchez er alle kommet sig over deres respektive skader og rejser med til Kraków.

 

Målmand José Manuel Pinto er med i truppen, men Guardiola har også taget filialkeeper Rubén Miño med, da Pinto har haft smerter i højre albue.

 

De tyve spillere der rejser til Kraków er: Valdés, Pinto, Rubén Miño, Dani Alvés, Puyol, Abidal, Sylvinho, Márquez, Cáceres, Piqué, Keita, Hleb, Iniesta, Xavi, Gudjohnsen, Touré, Bojan, Pedro, Henry og Eto'o.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 24-08-2008 20:27

 

Nyhedsoversigt