Messi efter guldmedaljen: Jeg er meget lykkelig (23. august)

 

”Jeg er meget lykkelig. Det var ulejligheden værd at komme her”, udtalte FC Barcelonas Lionel Messi, efter at han tidligt lørdag morgen dansk tid vandt OL guld i Peking efter at have slået Nigeria med 1-0 med Argentina på mål af Di Maria fra Benfica. Første halvleg spillede Leo ikke godt, men i anden lavede han til dels oplægget til målet og havde yderligere et par farlige chancer.

 

Den 21årige blaugrana stjerne var så lykkelig for guldmedaljen fordi han måtte acceptere meget pres før han kunne spille ved legene. Argentineren benyttede i øvrigt lejligheden til at takke FC Barcelona og træner Pep Guardiola for at have ladet ham spille i Kina.

 

Den argentinske A-landstræner Alfio Basile har udtaget Messi til VM kvalifikationskampene imod Paraguay og Peru i september. Så snart må Barcelona undvære ham igen.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 23-08-2008 19:17

 

Nyhedsoversigt