Messi følger i Guardiolas fodspor (22. august)

 

16 år, 5 måneder og 6 dage er der mellem at Leo Messi og Pep Guardiola kom til verden. De begyndte begge på La Masía som 13årige, og begge debuterede de hos FC Barcelona som teenageres. Henholdsvis som 17 og 19årige. Desuden er de begge blevet hædret med Bravo trofæet som uddeles til bedste fodboldspiller i Europa under 21 år. De vandt begge i deres anden sæson hos førsteholdet den fineste Europa Cup, selvom Pep dog ikke var skadet i forbindelse med finalen. Men lørdag morgen dansk tid kan argentineren i Kina gøre noget hans træner gjorde for 16 år siden ved legene i Barcelona. Vinde guldmedaljen.  

 

Josep Guardiola blev født i Santpedor 18. januar 1971. Han kom til FC Barcelona i 1984 fra Gimnàstic de Manresa. Pep var 13 år gammel og Leo Messi var endnu ikke ankommet til denne verden. Den nuværende Barça mister nåede sin drøm om at blive udtaget til førsteholdet som 19årig. Første gang han var med i truppen var 31. januar 1990 med nr. 14 på ryggen hjemme imod Oviedo. ”Barças storhed får en til at føle meget pres”, udtalte den unge Pep dengang til Sport. ”En dag er du oppe og den næste nede. Men ved at tage skridtet at blive udtaget er jeg tilfreds, for jeg er meget ung. Jeg føler mig lykkelig, og jeg kan ikke engang forestille mig det som er ved at ske for mig”.

 

Han måtte da også vente næsten et år før Johan Cruyff gav ham sin debut. Dagen hvor det skete var Pep tæt på at fylde 20. Det var 16. december 1990 på Camp Nou i en 2-0 sejr over Cádiz. I 1990-91 sæsonen blev det dog blot til fire ligakampe og to indskiftninger i Copa del Rey. Men det blev alligevel startskuddet til et hav af succeser hos den catalanske storklub. Europa Cup triumfen på Wembley i hans anden sæson og de seks mesterskaber, hvoraf de fire kom på stribe.

 

Guardiola fik sin olympiske guldmedalje som 21årig. Han spillede finale 8. august 1992 på Camp Nou for øjnene af 95.000 tilskuere, hvor Spanien besejrede Polen i sidste sekund på mål af Atlético stjernen Kiko.

 

Messi kom til Barça som 13årig og debuterede på førsteholdet som 16årig i en opvisningskamp. Men som 17årig kom argentinerens officielle debut. Som 18årig vandt han u20 VM med Argentina og debuterede hos A-landsholdet. Allerede i sit første år som myndig vandt Leo sit første mesterskab og Champions League. Som 21årig får han forhåbentligt en guldmedalje ved OL. Meget har Messi måttet tåle for at være med i Peking. Han må ikke misse når sidste skridt skal tages.

 

Vel fik Michael Phelps otte olympiske guldmedaljer. Men det er jo bare grundet svømmesportens vanvittige antal discipliner. Det svarer til at man indenfor fodbold begynder at lave turneringer over 10, 15, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 70 og 90 minutter samt indenfor straffesparkskonkurrencer, bedst på indirekte frispark og et utal mere. Lionel Messi er legenes største stjerne.

 

Men Leo har også noget andet tilfælles med Phelps. De blev begge behandlet med de vækstfremmende hormoner RHGH i drengeårene. Og gad vide om der ikke er flere OL deltagere der har fået det. Hvad med spillerne på det kinesiske basketballlandshold?

 

Se OL fodbold finalen lørdag morgen fra kl. 05 55 på TV2. Så gå meget sent i seng eller stå meget tidligt op.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-08-2008 08:55

 

Nyhedsoversigt