Barça holdt et minuts stilhed ved træningen for at mindes ofrene for flyulykken i Madrid (22. august)

 

Få minutter efter at spillerne hos Barça havde påbegyndt torsdagstræningen, bad Guardiola truppen om at samle sig og gennemføre et minuts stilhed til minde om ofrene for onsdagens tragiske flyulykke i terminalen T4 i Barajas lufthavnen i Madrid. En smuk gæstus inden bolden atter rullede på La Masia. Se det i denne video fra Sport: Klik her.

 

I alt omkom 153 mennesker ved tragedien. Heriblandt mistede den tidligere Barça spiller og ungdomstræner Juan Carlos Pérez Rojo sin datter Raquel Pérez som befandt sig ombord på det forulykkede Spanair fly. Hun blev blot 25 år gammel.

 

Juan Carlos Pérez Rojo spillede for Barça fra 1983 til 1987, blandt andet sammen med Schuster og Maradona. I alt fik han 75 kampe for de blårøde og scorede 11 mål. En alvorlig skade stoppede hans karriere hos Barça. Senere lykkedes det ham dog at gøre come back hos Betis.

 

Selvom fodbold virker ligegyldigt oven på det andet, var det torsdag første gang Guardiola havde landsholdsspillerne med. Pep har givet sine folk fri denne fredag. Man genoptager arbejdet på lørdag om formiddagen, når Messi forhåbentligt har fået guldmedaljen ved OL.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-08-2008 07:36

 

Nyhedsoversigt