Puyol og Eto’o sørgede for Gamper sejr imod Boca i overtiden (17. august)

 

Takket fjernsynet ved de fleste godt inden Gamper turneringen hvordan de blårøde vil spille denne sæson. Men kampen til ære for Barças stifter har stadig denne magiske klang. Således havde 72.000 fundet vej til festen imod Boca Juniors på Camp Nou lørdag aften. Og det blev en fest. Men den begyndte først for alvor få minutter før afslutningen. Det var ikke grundet fyrværkeri eller andre af de forberedende festligheder, for der foregik absolut intet fra kl. 22 til kampstart. Men af en eller anden grund startede opgøret med omkring 20 minutters forsinkelse. Da pausen vist også varede lidt mere end 15 minutter, var klokken næsten 24 30 før de 90 minutter var færdigspillet, og tilskuerne kunne gå hjem mens de nød den smukke halvmåne der lyste op på den sorte nattehimmel.

 

Boca er hverken Hibernian eller Red Bull. Derimod et mandskab der evnede at give Barça kamp til stregen, i hvert fald når Guardiola, denne aften stillede med et hold med masser af nye ansigter i første halvleg. Således var det svært for Barça i første halvleg at få spillet til at flyde, og første chance var til gæsternes Palermo.

 

Efter pausen stillede Barça med lidt flere folk fra A-kæden: Puyol, Xavi, Iniesta, Pedro og Eto'o, der blev modtaget med store klapsalver fra publikum. Guardiola forsøgte sig også uden held med tre forsvarsspillere. Det gjorde det nemmere for Viatri at score efter en fejl i bagkæden.

 

Barça fik flere muligheder i front. Særligt var der liv i Iniestas støvler. Men det efterlod også huller bagude.

 

Men da argentinerne næsten fejrede sejren, scorede først den efterhånden målfarlige forsvarsspiller Puyol på hovedstød. Han var fuldt med frem ved et hjørnespark. Da alle havde forberedt sig på at titlen skulle afgøres på straffespark, var det Eto’os hoved som sendte bolden i mål. Den store pasningsmester var Xavi der både havde sparket hjørnesparket og lavet oplægget til camerouneren. Begge mål blev sendt ind i overtiden. Der blev fløjtet af, og Puyol kunne løfte Gamper pokalen. (Se foto ovenfor).

 

”Jeg vil hellere vinde sådan end lettere, grundet den fornemmelsen sejren får dig til at stå tilbage med. Man skal ikke holde op med at gå til makronerne før til sidst”, udtalte Pep Guardiola efter opgøret.

 

2- FC Barcelona: Pinto; Córcoles (Puyol, 46'), Piqué, Márquez (Abidal, 46'), Sylvinho (Jeffren, 46'); Busquets (Xavi, 72'), Touré (Keita, 76'), Gudjohnsen (Iniesta 72'); Hleb (Víctor Vázquez, 72'), Bojan (Eto'o, 72') og Henry (Pedro, 46').

1- Boca Juniors: Caranta; Ibarra (González, 46'), Cáceres (Calvo, 46'), Paletta, Morel (Roncaglia, 45'), Dátolo (Cardoso, 67'), Battaglia (Vargas, 46'), Noir (Díaz, 78'), Gracián (Chaves, 46') Palermo (Gaitán, 46') og Castroman (Viatri, 46').

Dommer: Bernardino Gonzalez Vázquez. Gule kort: Córcoles (31'); Castroman (44'); Vargas (53'); Roncaglia (55'); Busquets (57'); Piqué (90').

Mål: 0-1, Viatri (72'). 1-1, Puyol (90+2'). 2-1, Eto'o (90+4').

Tilskuere: 72.210. Opgøret afvikles 16. august.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-08-2008 07:13

 

Nyhedsoversigt