Zenit sænker prisen på Arshavin, men Tottenham fører an (15. august)

 

Ifølge Sport virker det som om Zenit fra Sankt Petersborg vil lade Andrei Arshavin forlade klubben. ”Zenit har besluttet at sætte prisen på spilleren ned”, udtaler klubbens sportsdirektør Konstantin Sarsaniya. ”Jeg kan ikke sige med hvor meget, for det er præsidenten som fører forhandlingerne. Men der mangler kun nogle små detaljer”.

 

Tottenham skulle være i forhandlinger med den russiske klub, da deres tilbud skulle være langt mere attraktivt end Barças.  

 

På pressemødet forud for den 43. udgave af Trofeo Joan Gamper blev Josep Guadiola spurgt til Arshavin. ”Der er mange interessante spillere på markedet, som Barça har muligheder for at indkøbe. Arshavin er en af dem. Men disse ting hænger stadig i luften”.

 

Guardiola finder det ikke bydende nødvendigt med flere spillere: ”Jeg er ikke i tvivl om at vi bliver konkurrence dygtige på enhver bane, selvom vi godt ved at vi befinder os i starten, og at der er ting som skal forbedres”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-08-2008 20:45

 

Nyhedsoversigt