Let 0-3 sejr imod Racing i ligadebut (29. august)

———

Rigtig god ligastart for FC Barcelona. Luis Enriques andethold startede på udebane imod Celta; et hold som har tilbragt mange år i Spaniens bedste fodboldrække. Men det lykkedes Barça B at hente en 1-2 sejr med sig hjem fra Vigo i sin første kamp i den næstbedste spanske fodboldliga.

 

I den bedste række dominerede Guardiolas førstehold fra start til slut imod Racing i Santander, hvor det blev til en 0-3 sejr. Der var ikke et utal af store muligheder til de blårøde. Men det var fordi spillerne ikke opsøgte dem.

 

Første scoring kom allerede i 2. minut. Et frispark imod Iniesta blev taget hurtigt af ham selv. Bolden når Xavi som serverer en lang aflevering til Messi som med højre benet overlister målmand Toño. Hør det.

 

En halv times tid senere afleverede Villa til Messi der gjorde målmand Toño nervøs, bolden sprang i spil igen og så scorede Iniesta til 0-2. Hør det.

 

Øjeblikket efter mente dommeren at Maxwell havde nedlagt Francis i feltet. Det var nu udenfor feltet. Men pyt. Valdés klarede Tchités forsøg. Hør det.

 

I første halvlegs overtid blev der endvidere annulleret et mål sendt ind af Villa hvor oplægget var lavet af Xavi for off side. Men i 60. minut fik asturianeren lavet sin første scoring for Barça. Alves sendte en meget lang aflevering til Villa der med hovedet sendte bolden i kassen. Hør det.

 

Tre point hvorom det vigtigste der skal siges nok er, at Guardiola satte Abidal i midterforsvaret og Iniesta i højre side af angrebet.

 

Og nu hvor vi lige er kommet i gang efter et VM og en venskabslandskamp i Mexico, er der sandelig atter landskampspause.

 

0.- Racing Santander: Toño; Francis, Henrique, Torrejón, Cisma; Kennedy (Adrián, min 63), Colsa (Tziolis, min 73), Diop, Arana (Ariel, min 63); Munitis og Tchité.

3.- FC Barcelona: Valdés; Dani Alves, Piqué, Abidal, Maxwell; Xavi (Pedro, min 46), Busquets, Keita; Iniesta (Adriano, min 81), Messi og Villa (Bojan, min 78).

Mål: 0-1, min 2. Messi. 0-2, min 32. Iniesta. 0-3, min 62. Villa.

Dommer: Carlos Delgado Ferreira (Baskerlandet). Gule kort: Francis, Adrián og Diop hos Racing samt hos Barça til Piqué.

Tilskuere: 19.095.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-08-2010 21:27

 

Nyhedsoversigt