Pedro får ny kontrakt gældende til 2014 – og andre korte nyheder (20. august)

 

Pep Guardiola bekræftede for nogle dage siden at Pedro fremover vil indgå fast i førsteholdstruppen. Således underskrev den i forsæsonen så succesrige spiller i dag en ny kontrakt med en løn svarende til hans nye status og en løbetid frem til 2014 med en frikøbsklausul på 75 millioner euro.

 

Guardiola vil have mere magt for at skrive under på en ny kontrakt

 

FC Barcelona skulle være begyndt at forhandle kontraktforlængelse med Pep Guardiola, hvis nuværende aftale med de blårøde udløber i juni 2010. Bestyrelsen troede på Pep dengang han var et ubeskrevet blad, og troen er ikke mindsket efter opnåelsen af The Triple.

 

Guardiola har ikke travlt med at få forlængelsen på plads. Økonomien er ikke vigtig for ham. Ifølge radiostationen ONA FM ønsker han større magt over hvem der skal indkøbes og omkring ungdomsafdelingen. Pep vil også have en kontrakt der forlænges år efter år i stedet for en langtidskontrakt.

 

Henrique måske til Espanyol

 

Efter at Guardiola ikke var tilfreds med brasilianske Henrique i forsæsonen, har Barça forsøgt at finde en ny klub til brasilianeren. Dog ønsker man blot at udleje spilleren, da man fortsat tror på ham.

 

Barça ønsker at Henrique bliver i Spanien. Zaragoza og Racing var de klubber der tidligere udviste mest interesse. Men ifølge ONA FM har nu også Espanyol meldt sig. Efter Dani Jarques tragiske død har man brug for en midterforsvarer. Principielt er man mere interesseret i argentinske Coloccini, men prisen kunne let blive for høj for den anden catalanske Primera klub.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 20-08-2009 21:05

 

Nyhedsoversigt