Barça vandt Gamper trofæet (25. august)

 

FC Barcelona vandt onsdag aften sit 34. Joan Gamper trofæ. I år var modstanderen AC Milan. David Villa scorede sit første mål for sin nye klub i 47. minut, mens gode gamle Inzaghi udlignede for udeholdet i 67. minut. Det hele måtte således afgøres på straffespark, hvor Pinto klarede tre italienske forsøg fra ellevemeterpletten, hvilket gjorde at Barça trak det længste strå i en kamp hvor Ibrahimovic var med fra start trods rygterne om et salg til netop modstanderen Milan.

 

Ronaldinho var denne aften iklædt Milans hvide udebanedragt, men han blev hyldet inden kampstart. Han havde hånden på hjertet og var tydeligt berørt. Helt som resten af stadion. Den Ronaldinho som var en stærkt medvirkende årsag til at Barça i 2003 kom ud af sin krise. Publikum holdt ikke op med at råbe hans navn. Efter opvarmningen var han den sidste til at gå ned i omklædningsrummet. Da alle spillerne kom ud igen, blev der på storskærm vist mange af de flotte scoringer brasilianeren har lavet for FC Barcelona.

 

1. FC Barcelona: Pinto; Adriano, Puyol, Milito, Abidal; Iniesta, Jonathan, Maxwell; Jeffrén, Ibrahimovic og Villa. I anden halvleg spillede også: Piqué, Pedro, Keita, Bojan, Fontàs, Thiago, Messi, Dani Alves og Sergio Busquets.

1. Milan: Amelia; Antonini, Thiago Silva, Nesta, Bonera; Boateng, Pirlo, Borriello, Ambrosini, Ronaldinho; og Huntelaar. I anden halvleg spillede også: Roma, Oduamadi, Papastathopoulos, Inzaghi, Seedorf, Abate, Strasser, Yepes, Jankulovski og Merkel.

Mål: 1-0, min.47: Villa. 1-1, min.67: Inzaghi.

Straffesparkskonkurrencen (3-1): Messi (scoring), 1-0; Seedorf (brændte), 1-0; Busquets (brændte), 1-0; Pirlo (brændte), 1-0; Bojan (scoring), 2-0; Yepes (scoring), 2-1; Thiago (scoring), 3-1; Jankulovski (brændte), 3-1.

Dommer: David Fernández Borbalán (Andalusien – Spanien). Han gav Milito et gult kort (min.61).

Tilskuere: 96.195.

Foto: Jordi Cotrina/elentorno.com.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-08-2010 22:46

 

Nyhedsoversigt