Ronaldinho: At vende tilbage til Camp Nou er noget ganske særligt for mig (25. august)

 

Gudskelov lykkedes det ikke at hente Beckham til Barça. Alt omkring englænderen handlede om marketing, og således var Barças tilhængere gået glip af en af klubbens mest glorværdige perioder. I fem år havde de blårødes tilhængere oplevet titeltørke. Men fra Paris dukkede der en smilende brasilianer op, som havde afvist Manchester United og viste sig som en værdig afløser for Romario, Rivaldo og Ronaldo, og valgte den rette vej: Camp Nou, hvor han blev hentet til at daværende vicepræsident Sandro Rosell.

 

Hurtigt fik Barça tilhængerne at se, at her var en virkelig stjerne, som kunne blive helt så stor som Kubala, Suárez, Cruyff og Maradona. I imod Sevilla 3. september 2003 i en kamp der blev spillet før Fanden fik træsko, viste han for første gang sit potentiale og scorede et mål som gik verden rundt. På midtbanen slap han fra to forsvarsspillere og sendte fra mere end tredive meters afstand bolden i mål. Den sæson vandt Frank Rijkaards hold ikke noget, men i anden halvdel af turneringen udviste man en sådan form, at alle der bekymrede sig om Barça begyndte at tage det roligt og ane, at krisen var slut.

 

Året efter var Ronaldinho så med til at vinde Barças første mesterskab i det 21. århundrede og det første efter den lange titeltørke. Men efter nogle år begyndte tingene at gå dårligere, og i 2008 overtog Pep Guardiola cheftrænerstolen og ønskede ikke længere brasilianeren i klubben.

 

I aften vender Ronaldinho tilbage til Camp Nou, hvor hans nye klub Milan møder Barça i årets Gamper kamp. I den anledning har brasilianeren sendt nedenstående åbne brev til Barças tilhængere:

 

Som I alle ved, har jeg ikke for vane at tale meget, og jeg kan heller ikke lide at tage afsked. Men jeg vil benytte mig at denne lejlighed for at takke jer alle for det vi oplevede sammen i løbet af de fem sæsoner hvor jeg forsvarede FC Barcelonas trøje. De var helt sikkert de bedste år i mit professionelle og private liv. Jeg synes ærlig talt at vi havde det rigtig sjovt i denne tid hvor vi var sammen.

 

Jeg kan ikke lide at tage afsked. Jeg foretrækker at tænke at dette bliver et genmøde mellem venner og, hvorfor ikke, genmødet med et gammelt venskab og et gammelt forhold.

 

At vende tilbage til Camp Nou er noget ganske særligt for mig. Det vil altid være et af mine foretrukne fodboldstadioner, hvor jeg havde det rigtig sjovt, og jeg tror jeg fik alle Barça tilhængerne til at have det sjovt.

 

Et oprigtigt knus til alle Barça tilhængere og særligt et til Sandro Rosell.

 

Ronaldinho.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-08-2010 07:40

 

Nyhedsoversigt