Fodboldkunst af Barça skaffede Super Cup trofæet (22. august)

 

Barça vandt sin første titel i sæsonen og den ottende på to år lørdag aften, da særligt Leo Messi viste høj klasse med tre af scoringerne i 4-0 sejren over Sevilla på den dejlige sensommeraften, hvor VM sandsynligvis havde inspireret mange af de yngste på Camp Nou til at hjælpe til med stemningen ved at trutte i blårøde båthorn.

 

De 3-1 som Sevilla var foran med fra første kamp blev hentet på knap 24 minutter. Men Barça spiller for folket, og tænker ikke på om man virkelig behøver udfolde sig. Man ved, at skal man holde fast på det krævende hjemmepublikum, må man leverer varen. 

 

Husker I detaljen. Første halvleg var netop ved at være slut. Sevilla var reduceret til rene statister, fordi Palop konstant trak tiden. Alves samlede en bold op på midtbanen, netop på højde med de to bænke. Han spillede Pedro der befandt sig mellem to Sevilla forsvarer. Men med en let og præcis berøring satte han gang i Barças offensive spil. Alves galoperede som var vi langt længere henne på sæsonen, Messi slap af med oppasningen i et stykke af feltet der svarede til en gammeldags telefonboks. Resten er magi. Palop bøjede sin krop ned, men bolden var allerede i mål.

 

Ved Barças 3-0 løb Alves, Pedro kom til syne og Messi afsluttede med højrebenet.

 

Men forinden havde Guardiolas hold udvist solid indsats i defensiven og viste, at Barça ikke kan lide at tabe kuglen.

 

Det var ikke bare de tre mål der gjorde første halvleg fantastisk. Hvert og et af dem var en fodboldopvisning. Det første blev på lystavlen på Camp Nou tilskrevet Pedro, selvom det faktisk var et selvmål. Ganske fortjent,  da han havde lavet arbejdet. Denne unge mand er fantastisk, og stakkels dem der ikke har taget ham alvorligt.  Henry, Ibra og ved VM sågar Torres har denne Tenerife dreng hidtil sat af.

 

Messis scoring til 2-0 lavede Xavi forarbejdet til. Med en enkel og præcis pasning, satte han fem forsvarsspillere af og spillede Messi alene med Palop. Uden at bevæge mange muskler i sin lille krop, sendte argentineren bolden ind bag målmanden, og i hjemlandet spørger de sig selv hvorfor i alverden han ikke kan den slags for nationalmandskabet? Svaret er jo nok, at der har han hverken Xavi eller de andre med og at Diego lod ham løbe for meget. Ved VM ikke et mål, og hos Barça to på 45 minutter.

 

Efter pausen satte Guardiola hele Spaniens helt Iniesta ind samt også Villa til et gigantisk jubelbrøl fra publikum. Men den tidligere Valencia spiller måtte affinde sig med venstre flanke, for Messi er indiskutabel 9er. Den bedste! Men det fungerede jo også fint, så vi ved 4-0 scoringen umiddelbart inden slutfløjtet. Flot kombinationsspil mellem Villa og Iniesta satte atter Messi i stand til at score.

 

Sevilla så vi ikke meget til i anden halvleg. Andalusierne var dårligt udenfor egen banehalvdel, for når de endelig havde bolden, mistede de den omgående igen.

 

Så blev der fløjtet af, trofæet overrakt, løbet æresrunde, og der blev sunget helt ned i Barcelonas metrotunneller. Hvor har sommeren dog været lang uden Barça!

 

4- FC Barcelona: Valdés, Alves, Piqué, Abidal, Maxwell; Xavi (Adriano, 87'), Sergio Busquets, Keita; Messi, Bojan (Iniesta, 56') og Pedro (Villa, 56').

0- Sevilla: Palop; Dabo, Escudé, Konko, Navarro; Zokora, Romaric (Cigarini, 60'), Navas, Capel (Luis Fabiano, 60'); Alfaro (Perotti, 60') og Negredo.

Dommer: Fernando Teixeira Vitienes. Gule kort: Romaric (33'); Piqué (79'); Cigarini (89')

Mål: 1-0, Konko (13') (i eget net); 2-0, Messi (24'); 3-0, Messi (43') og 4-0, Messi (90').

Spilledato: 21. august 2010.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-08-2010 10:04

 

Nyhedsoversigt