Gai håber på officiel førsteholdsdebut denne sæson (14. august)

 

Gai Assulin er kommet godt i gang denne forsæson. Han er blevet bedre fysisk og har spillet nogle gode kampe. For Barça Atlètic lavede han i Tona oplægget til et af de to mål.

 

Men det bedste eksempel var da han i tirsdags modtog store bifald fra publikums side i forbindelse med en u21 landskamp imod Serbien, hvor han viste mange gode individuelle bedrifter for Israel. “Det var rigtig dejligt at se hvordan modstanderens publikum klappede af mig. Det var virkelig overraskende”.

 

Gai vendte i tirsdags tilbage til landsholdet efter ni måneder, hvor han udelukkende havde arbejdet hos Barça Atlètic. ”Hver gang jeg er sammen med dem, nyder jeg det meget. Jeg er meget glad for min rolle, og nu er min målsætning at fortsætte med at arbejde her”.

 

Den serbiske presse døbte ham ”Den nye Messi”, hvilket israeleren ikke tillægger betydning: ”Alle vegne i verden er man altid på udkig efter sammenligninger. Men jeg forestiller mig ikke andet end at hjælpe mine holdkammerater”.

 

Gai begyndte forsæsonen ved at tage med førsteholdet til London, hvor han var med i de to kampe på Wembley. Derefter vendte den unge spiller tilbage til Barça Atlètic. Mens han sidste år havde stort besvær med at komme i form, og sågar i de første kampe måtte se sig selv udenfor truppen, er det nu helt anderledes. ”Jeg er meget bedre end sidste år. Den eneste måde at få fremgang er ved at blive ved med at arbejde, fortsætte med at lære dag for dag og få så meget gavn som jeg kan ud af denne forberedelsesperiode”.

 

Israeleren debuterede hos filialen under Pep Guardiola, der sandsynligvis havde givet ham mulighed for at debutere i en officiel førsteholdskamp, hvis det ikke havde været fordi Gai ikke har spansk pas. Det skulle han få allerede denne sommer. Således skulle dørene være åbne: ”Bare muligheden kommer. Hvis den kommer, vil jeg give det maksimale for at forsøge at overbevise misteren. Men det er helt klart at det primære er at arbejde med den største ydmyghed hos Barça Atlètic. Hvis jeg gør det godt her, ved jeg at med Guardiola kan andre døre åbne sig”.

 

Kilde: Sport.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 14-08-2009 07:06

 

Nyhedsoversigt