I dag er det 12 år siden Xavi debuterede (18. august)

 

Det er i dag netop 12 år siden Louis van Gaal gav debut til Xavi Hernández i Den Spanske Super Cup mellem FC Barcelona og Mallorca på Lluís Sitjar. Han var med fra start og havde nr. 26 på ryggen. Endvidere lavede Xavi Barcelonas enlige scoring i 2-1 nederlaget. Her 12 år efter er Xavi truppens veteran nr. 1. Han er 30 år og 8 måneder gammel, og han er den eneste fra 1998-99 truppen som fortsat er med. Han er en levende legende, der foran sig stadig har seks års kontrakt, og jo ikke ligefrem i dag ligner en der er ved at spille sig af holdet. Xavi er stadig ydmyg og professionel til finerspidserne.

 

”Jeg havde solgt mit mål for sejren”, udtalte Xavi efter debuten 18. august 1998. Beviset på hvor godt  han gjorde det allerede i den kamp er, at Ibagaza i anden halvleg klistrede sig op af ham. ”Og jeg kunne ikke udvikle mit spil”, sagde den unge Xavi.

 

Siden har spilleren vundet næsten alt, både på klub- og landsholdsplan. Men det betyder ikke at Xavi har sænket ambitionsniveauet, og det sker sikkert heller ikke før hans kontraktudløb 30.juni 2016. Han er blot 26 år gammel og er kun to sæsoner fra at tangere Miguelis klubrekord, da Tarzan tilbragte 15 sammenhængende sæsoner på førsteholdet. Hvad titler angår, har Xavi tangeret Amors rekord på 17 af slagsen i hans tid hos Barça.

 

Manden fra Terrassa har dog allerede opnået at blive den Barça spiller der har været med for klubben flest gange i Champions League (105) og Xavi er endvidere den der har vundet flest ligakampe (203).

 

Kilde: Sport.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 18-08-2010 08:12

 

Nyhedsoversigt