Det argentinske fodboldforbund vil ikke lade Messi rejse hjem (6. august)

 

FC Barcelona kan forlange at få argentinske Lionel Messi tilbage fra OL i Peking. Det samme gælder for Werder Bremen samt Schalke 04 hvad angår brasilianerne Diego og Rafinha. Sådan besluttede The Court of Arbitration for Sport (TAS) i dag at det skal være.

 

”Domstolen har konkluderet at Shalke 04, Werder Bremen og FC Barcelona ikke har pligt til at fritstille deres respektive spillere Rafinha, Diego og Messi til den olympiske fodboldturnering”, lyder det fra TAS.

 

”FIFA er overrasket og skuffet over beslutningen, men vi respekterer den. Til trods for dette beder vi klubberne: Lad jeres spillere deltage ved De Olympiske Lege! Det ville være en solidarisk handling som helt igennem ville være i harmoni med den olympiske ånd”, lyder det fra FIFA præsident Joseph Blatter. Dette har de to tyske kluber taget til efterretning og lader deres spillere blive.

 

”Det er trist for sportsudøverne. De havde drømmen om at deltage ved et OL, og nu kan deres drøm ikke blive til virkelighed”, lyder det fra Den Internationale Olympiske Komités direktør Gilbert Felli.

 

Hos FC Barcelona er man ”tilfreds” med kendelsen. Det bliver klubpræsident Joan Laporta, teknisk sekretær Txiki Begiristain og træner Pep Guardiola der beslutter hvad der skal ske angående Messi.

 

Hos det argentinske fodboldforbund AFA er man ikke indstillet på at give op: ”Messi bliver i Peking”, lyder det i bedste Birthe Rønn Hornbæk stil fra præsident Julio Grondona.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 06-08-2008 18:58

 

Nyhedsoversigt